Easter Stack på Casino Marienlyst har levet op til alle forventninger, og efter to udsolgte startdage begynder finalefeltet for alvor at tage form. Der var igen udsolgt, da dag 1B blev skudt i gang, og også den sidste flight er meldt fuldt booket. Dermed er scenen sat for en spændende afslutning, hvor de sidste finalister til søndagens finale findes i dag.
I alt stillede 40 spillere til start på dag 1B, og med 21 re-entries voksede præmiepuljen til 105.408 kr.
Der var knap så meget aktivitet på dag 1B i forhold til dag 1A, og det betød også, at average var markant lavere. Efter en lang dag blev feltet reduceret til de 11 spillere, der nu er klar til næste fase, hvor de tager deres stacks med videre. Average landede på 138.636.
Samlet set er præmiepuljen dermed oppe på 240.192 kr., og i alt er 20 spillere videre fra de to første startdage.
11 spillere videre til finalen
| Placering | Spiller | Chips |
|---|---|---|
| 1 | Daniel Højberg Nielsen | 452.500 |
| 2 | Lars Flindt Halkier | 216.500 |
| 3 | David Rose | 150.500 |
| 4 | Ømer Karakoc | 145.500 |
| 5 | Peter Sørensen | 102.000 |
| 6 | Lars Christoffersen | 83.000 |
| 7 | Søren Reffstrup | 76.000 |
| 8 | Helle Petersen | 75.000 |
| 9 | Nicolai Wiese | 64.500 |
| 10 | Tommy Nitz | 58.500 |
| 11 | Morten Lykke | 48.500 |



