Dansk Poker følger op på de to store forårsturneringer i Danmark

Easter Tour og Nordic Open: de næste to store liveevents i Danmark

For et par uger siden skrev vi om de to store liveevents; Easter Tour på Casino Munkebjerg der afholdes i påsken den 17. til 21. april 2025 og Nordic Open på Casino Copenhagen den 20. til 25. maj 2025. Begge events er åbne for tilmeldinger og i begge tilfælde er cirka halvdelen af billetterne solgt til de mest eftertragtede dage.

I vores artikel om Easter Tour på Munkebjerg, som du kan læse/genlæse her, skrev vi om, at vi troede, at der var en god chance for at rekorden på tilmeldinger ville blive slået.

Vi mener, at vi har valid pointe. For livepoker har vel aldrig været bedre. I WSOP i Vegas slår de rekorder i nærmest alle events, på WPT-touren er det samme billede mens EPTerne og Tritions er det fuldstændigt det samme.

I Jeju i Sydkorea slog de alle rekorder for flest spillere og senest på EPTs nyeste EPT PokerStars Open i Campione blev der langt flere deltagere end ventet. Præmiepuljerne slår rekorder og hvis der er garanteret præmiesummer, så bliver de nået hver gang. På Kings casino resort i Rozvadov slår de rekorder stort set hver turneringsserie – senest med flest antal spillere på et enkelt flight med 1.687.

Foto: Kings Resort spiller King’s Million i marts 2025 med nye rekorder i entries

Bliver rekorden i Danmark slået i år?

Rekorden i Danmark er stadigvæk 1.320 entries i Juleturneringen på Casino Munkebjerg i 2022. Bliver den slået i år måske?

I skrivende stund er der solgt cirka halvdelen af billetterne til Easter Tour på de mest eftertragtede dage. Der er lige under én måned til start. Pokerspillere i Danmark har tendens til at først købe billet lige op til turneringen starter. Det er måske en dårlig idé i år, da der kan være udsolgt på det flight du ønsker dig, så køb tidligt og undgå at havne i ventelisten.

Dansk Poker holder et godt øje med tilmeldinger og ser frem til at få svaret på, om der skal slås rekorder igen i denne turnering. Vi lægger hovedet på blokken og gætter på, at Easter Tour rekorden fra sidste år på 1.073 entries bliver slået. Om de 1.320 entries fra 2022 bliver slået er nok sværere at spå om. Vi får se – det bliver spændende.

Tilmeld dig til Easter Tour her.

Det er en god tid at spille poker live i Danmark

De mange deltagere i livepoker er efterhånden ikke store nyheder længere, men en stabil kurve og tendens man har kunne følge igennem et par år nu. Det samme gælder herhjemme, hvor DM og MPT som eksempel har deltagerrekord hvert år. Det er i den grad en god tid at være livepokerspiller. Vi håber det fortsætter!

Hvem er det egentlig der spiller liveturneringerne?

På Casino Copenhagen afholdes Nordic Open i slutningen af maj som vi skrev om her. I den artikel fik vi et spændende interview med den første vinder af turneringen fra 2017: Daniel Strøm. Dansk Poker tænker, at netop en type som Daniel, der elsker poker og spiller når han har tid og lyst – men ikke som et job – er kernen af danske pokerspillere. Der er selvfølgelig nybegyndere og professionelle i hver sin ende af spektret, men i midten er den store gruppe af spillere som Daniel, der enten er tidligere professionelle, der gerne vil spille i ny og næ eller hobbyspilleren, der hygger i klubberne eller online. Det kan også være spillere, der ikke er professionelle, men som har poker som en seriøs hobby og bruger størstedelen af deres tid, når de ikke er på arbejde eller med familien, på poker.

Det er hyggen og samværet, der får danske pokerspillere op fra sofaen og til at sætte sig ved et pokerbord. Det er noget de har forstået i klubberne og på de danske kasinoer. Det skal være hyggeligt, sjovt og trygt at spille poker. Det er lykkedes at skabe denne stemning og man får derfor en følelse af, at det er tiden værd – også selvom man ikke vinder penge hver gang.

Harry’s pølsevogn er tilbage

Det med hyggen har de forstået på Casino Copenhagen. Der er flere og flere tiltag for at skabe en god stemning og for at spillerne skal synes om at komme på kasinoet. En af disse er Harry’s pølsevogn. Vi har lige hørt fra Ricky Møller fra Casino Copenhagen, at de har fået den populære pølsevogn til at komme til Nordic Open også. Det vil med garanti være en velkommen beslutning.

Tilmeldingerne kommer stabilt ind til Nordic Open

Dansk Poker har hørt, at der vil blive lavet Danske Spil Poker kvaller/satellitter til Nordic Open, som sidste år. Disse er ikke kommet op endnu.

Tilmeldinger til turneringen er godt i gang efter de åbnede for disse for et par uger siden. I skrivende stund er der solgt lidt over halvdelen til den sidste flight på dag 1C den 23. maj. Det samme er der på den første flight den 21. maj. Der forventes at blive udsolgt, så også her er det vigtigt, at være ude i god tid. Bemærk at buyin er 2.850 kr. for dag 1 flights, mens man kan købe sig ind for en gennemsnitstack på dag 2 for 10.850 kr.

Du kan tilmelde dig her.

Dansk Poker er overbevist om, at Nordic Open slår deltagerrekord i år. Sidste år var der 804 deltagere i eventet som Mads Laursen vandt:

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail