Mohammed Rustom med kæmpestack på 468.000

Easter Tour på Munken: 18 spillere videre til dag 2

Dansk Poker har glædet sig til påsken. Ikke fordi vi skal have påskefrokost, fri for arbejde, drikke påskeøl, lave havearbejde eller male påskeæg. Selvfølgelig fordi påsken er tid til pokerturneringer. Den største af dem spilles på Casino Munkebjerg. Easter Tour hedder den og vi forventer over 1.000 entries totalt. Dag 1A blev spillet i går torsdag den 17. april 2025.

De røde lygter blinkede for en næsten udsolgt startdag, hvor 121 unikke spillere mødte op til Easter Tour 2025. Alle med drømmen om sejren i denne prestigefyldte turnering, som kun har vokset sig større og større med årene.

Som det hører sig til på disse turneringer, så var der en rebuy periode på fire levels. Spillerne var ikke blege for at få chipsene til midten inden rebuyperioden løb ud. Det blev der så gjort hele 58 gange.

18 spillere videre til Dag 2 og i pengene

Kigger man ned af listen over spillere, som er videre til Dag 2 påskemandag, finder man flere af de større pokerhajer, som gang på gang gør det fantastisk til disse events. Du genkender måske bl.a. Torben ”Trallle” Sørensen (323.000 chips), Andreas Zinonos (308.000 chips) og Omar A. Chakar (116.000 chips). Ingen af dem er dog ikke helt oppe på siden af den førende efter Dag 1A, Mohammed Rustom, der pakkede hele 468.000 chips ned i posen.

1MohammedRustom468.0001A
2TorbenSørensen323.0001A
3AndreasZinonos308.0001A
4MichaelChristensen280.0001A
5Martin HStormfeldt266.0001A
6AlexanderGejel258.0001A
7JesperVinge240.0001A
8DanielMelson235.0001A
9AraJamalzadeh197.0001A
10ChristianBang189.0001A
11OvidiuLacureanu177.0001A
12MortenFahnøe159.0001A
13Søren BHansen156.0001A
14Omar AChaker116.0001A
15Henrik SAndersen109.0001A
16HansSiig100.0001A
17Bent OleSørensen90.0001A
18Jensen HChristian470001A

På listen findes også flere hobbyspillere, som udover at besøge Casino Munkebjerg til de store turneringer spiller rundt omkring i de lovlige pokerklubber i Jylland. Her er Martin H. Stormfeldt (266.000 chips) bedst placeret mens Christian Bang (189.000 chips) fra det vestligste Jylland præcis sniger sig ind i Top-10.

Tillykke til de 18 første videre til finalen på mandag, hvor der startes fra Level 14 og der spilles 30 minutter levels.

Kort snak med Tralllle

Dansk Poker fangede Torben “Tralllle” Sørensen, som man kan skimte i den grønne hoodie til venstre i billedet ovenfor. Torben fortæller: “I går var en rigtig hyggelig dag, hvor jeg fik spillet en masse hænder og vundet mange af dem og fik lagt godt med pres på til sidst. Planen for påske tour var kun at spille i går, da jeg tager i sommerhus med familien fra i dag og frem til på mandag. Pokerdelen er der ikke så meget at skrive om, da jeg næsten ikke spiller mere. Familien og andre ting bliver prioriteret højere efter man er blevet far. Men under SCOOP, som snart kommer på PokerStars, tænder jeg nok op for PC’en et par gange, hvis tiden er til det”.

De to sidste borde, hvorfra spillerne gik videre til dag 2

Hurtigt svar fra Andreas Zinonos, da vi spurgte ham om nattens spil:

“I går var jeg i et godt spot da jeg fik esser mod konger all-in preflop med omkring 60.000. Jeg vandt også et stort setup med 99 vs AK på et flop hvor der var K94. Jeg raiser ham stort på floppet og han går all-in over toppen med 80.000. Hånden holder og jeg er kæmpe. Senere slår jeg en spiller ud, da jeg raiser fra mp med

AH6H

knappen og blinds kalder – 4-vejs til

8H6C4S

Checket rundt. Turn er

4H

Check til knappen der better 12.000. Jeg kalder og river er

6S

Nu har jeg fuldt hus og jeg leader 26.000. Han tænker lidt og sætter mig så all-in i et kæmpe bluff og jeg har et nemt kald.

På det tidspunkt var jeg chipleader på mit bord med 140.000 og nummer to havde omkring 120.000. Jeg er bare glad for at være videre med en fin stack og kun på første bullet. Håber jeg kan ramme finalebordet. Vi får se”.

Dansk Poker opsnappede dette fra Christian Bangs Facebook profil

”Jeg ved ikke hvad der skete her. Kæmpe overraskelse. Men sådan en fin pose betyder at den gamle vestjyde har fundet pengene i en pokerturnering. Finaledag mandag. Så skal en lille tilbagebetaling gerne blive lidt større.”

Vi fangede Christian til en hurtig kommentar på nattens spil. “Det var lidt en blanding af det hele i går. Sidste hånd i rebuy perioden, hvor jeg åbner UTG AKo. To mindre stacks ryger ind preflop. Jeg kalder og holder mod 58o og 89s. Så napper jeg endnu en lille stack efter pausen. All-in preflop med JJ mod AA for 20 big blinds. Der var jeg lige varm. Den vigtigste hånd var nok tre fra pengene. Small blind limper ind i min big blind. Jeg checker med 73. Boardet slår JJJ77 og jeg får foldet mit fuldt hus på river. Han viser quads”. Så en god dag. Jeg lavede kun få fejl. Til gengæld løb jeg temmelig godt og fik foldet stort af på det rigtige tidspunkt”.

Foto: Privatbillede – Christian Bang videre til Dag 2 med 189.000 chips

Easter Tour på Casino Munkebjerg fortsætter i dag fredag med to flights

Der spilles ned til average er 200.000 chips på alle dag 1 flights – svarende til at top 10% går videre.

Efter en god start på Easter Tour dag 1A fortsættes der Langfredag, hvor der er stadig ledige pladser.

Langfredag den 18. april spilles to flights.:

Kl. 13.00 Startdag 1B1

Kl. 19.00 Startdag 1B2

Lørdag den 19. april spilles to flights:

Kl. 13.00 Startdag 1C1

Kl. 19.00 Startdag 1C2

Påskedag søndag den 20. april spilles to flights:

Kl. 13.00 Startdag 1D1

Kl. 19.00 Startdag 1D2

Derudover spilles der søndag Easter Tour Deepstack kl. 15.00 – 1.150 kr. – med plads til 70 spillere.

Artikelfotos: Casino Munkebjerg

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail