Planen var klar ved årets andet Mystery Bounty-event på Casino Munkebjerg. Der skulles spilles ned til et gennemsnit på 200.000 chips. Det endte med at blive en sen aften og blot elleve overlevede.
Der var udsolgt til Mystery Bounty-turneringen på Casino Munkebjerg. Det har der faktisk været i et stykke tid nu.
Torsdag blev der spillet dag 1A. Der var 70 pladser, som alle var revet væk.
Inden vi afslører resultaterne fra den første startdag, så gav vi lige hurtigt pokerbossen over dem alle, Benny Bredgaard, et kald.
Dansk Poker: Hey Benny. Tillykke med flot fremmøde til Mystery Bounty-turneringen. Vi kan se, at der er udsolgt alle dage. Er der virkelig ikke flere pladser?
Benny Bredgaard: Hej med jer. Nej, desværre. Vi lider lidt af, at der er sygdom hos dealerne, så vi ikke har ikke kunne udvide og måtte holde os til de 70 pladser pr. startdag.
Dansk Poker: Jamen, der er vel altid ventelisten?
Benny Bredgaard: Ja, det er korrekt. Der er dog virkelig udsolgt og vi kan desværre ikke love noget endeligt.
Så flot at turneringen er udsolgt og man kan prøve sig frem ved at ringe sig på ventelisten, men ingenting er garanteret.
Dag 1B og 1C de næste to dage
I aften spilles dag 1B kl. 18.30 og lørdag samme tid spilles dag 1C. Derved er der totalt 210 unikke pladser ved årets andet Mystery Bounty-event.

Dag 1A torsdag den 18. juni 2026
Der fuld hammer på i pokerkælderen på Munken denne torsdag.
70 unikke spillere og 43 re-entries bragte præmiepuljen (indtil videre) op på 133.679 kr.
Vi fangede tre hænder fra dagens spil. Først var det Marco, der med kongerne overlever et skræmmende 3-vejs all-in mod to flushtræk fra Jacob og Ajith på floppet:

All-in på floppet: 94 vs. KK vs. A8 på T9286 board
Dernæst var der quads til Steen Andersen mod HC Nissen:

Quads i konger mod to par fra A7 på AKKJ2 board
Slutteligt var der et 3-vejs all-in mellem Daniel Kokholm, der vinder potten med nut flush og Marco og Tonny:

All-in: AA vs. JJ vs. 88 på 87364 board
Elleve spillere videre til finaledagen
Da røgen havde lagt sig var der elleve spillere der baggede chips i poser. Average var 200.000 på level 15.
Henrik Østergaard Kvistgaard har taget føringen efter en flot dag 1 med 372.000.
Lige i hældene på ham ligger Dennis Hansen med 322.000 og Dino Ujkanovic med 283.000.

Mystery Bounty 2026 dag 1A – NLH-turnering – 20.000 startstack – Buyin 1.500 kr. (1.300 kr. + 200 kr.)
Dato: 18. juni 2026
Totale entries: 113 stk. (70 unikke og 43 re-entries)
Præmiepulje efter dag 1A: 133.679 kr.
Spillere videre til finaledagen: 11 stk.
| Placering | Navn | Chipcount |
|---|---|---|
| 1 | Henrik Østergaard Kvistgaard | 372.000 |
| 2 | Dennis Hansen | 322.000 |
| 3 | Dino Ujkanovic | 283.000 |
| 4 | HC Nissen | 231.000 |
| 5 | Daniel Kokholm | 225.000 |
| 6 | Roald Holm | 216.000 |
| 7 | Bjarne Mogensen | 194.000 |
| 8 | Marcus Borrell | 141.000 |
| 9 | Carsten Kjeldsen | 140.000 |
| 10 | Andreas Zinonos | 74.000 |
| 11 | Kurt Steen Andersen | 55.000 |
Mystery Bounty finalen spilles søndag den 21. juni kl. 17.00.



