214 entries og 39 finalister. Det var udgangspunktet, da Casino Munkebjerg søndag samlede feltet til årets Mega November-finale. Buy-in var 2.000 kr., og de 38 spillere fra de indledende flights vendte tilbage for at afgøre det hele mellem sig.
Ved start af finalen var Kasper Als Holm i front med 1.055.000 chips, tæt fulgt af Jesper Vinge med 634.000 og Lars Vestergaard med 583.000. Bag dem lurede flere profiler, heriblandt Lasse Frost, Frederik Dvinge, Morten Munch Rasmussen – vinderen af forårets Mystery Bounty – samt Benyamin Canatan, som blev hædret under DM-ugen for sine præstationer i 2024.
Dansk Poker har live blogget fra Mega November og det hele findes her.
Staff var klar og de gjorde det fantastisk godt hjulpet af deres chef Viski Gyula.
Der var spillet under en time før det første bord blev lukket og finalebordet blev ramt 30 minutter før midnat. Afgørelsen faldt 02.20.
Finalebordsboblen sprang
Da feltet var nede på ti spillere, gjaldt det om at undgå den uønskede titel som finalebordsbobleboy og i stedet sikre sig den attraktive finalebordsplads. Flere shortstacks kæmpede for livet, og en enkelt lykkedes med at doble – det samme gjorde Benyamin Canatan. Det var dog en stakket frist, for kort efter endte han i en afgørende hånd mod Marco Pedersen. Marco raiser fra tidlig position til 2BB med A4, og Benyamin skubber sine sidste chips til midten med QJ i klør. Begge holder klør, Benyamin fik ingen hjælp – og eventyret sluttede her med en 10. plads til 6.300 kr.

Benyamin Canatan

Finalebordet ved Mega November
Morten Munch Rasmussen ude som nr. 9 – 8.200 kr.
De to største stacks stødte sammen fem minutter inde i finalen. Morten Munch Rasmussen raisede med AA preflop, og Lasse Frost kaldte op fra knappen. På floppet var der fuld action: et bet på 100.000 fra Morten, et raise fra Lasse til 275.000, et re-raise fra Morten til 950.000 – og til sidst all-in fra Morten samt et lynhurtigt kald fra Lasse.
Morten måtte forlade turneringen på en skuffende niendeplads. Vinderen af forårets Mystery Bounty fik dermed ikke lavet back-to-back.

Morten Munch Rasmussen
Niels Vesterlund ude som nr. 8 – 10.200 kr.
Lars Krogh åbner med QJ, og Niels Vesterlund sender A7 til midten. Lars kalder hurtigt, rammer knægt på floppet og holder gennem turn og river.

Niels Vesterlund
Torben Hasseriis ude som nr. 7 – 12.200 kr.
Torben Hasseriis var blevet low og skubber med K8 fra small blind ovenpå et raise fra Lasse Frost, som var gigant stor. Lasse har JJ. Ingen hjælp til Torben, som må forlade finalebordet som nummer syv.

Torben Hasseriis
Lars “Rens” Jensen ude som nr. 6 – 15.000 kr.
Lars “Rens” Jensen skubber all-in på et raise fra Lasse Frost. Lars viser A8 og Lasse KJ. En konge på floppet afgør hånden, og Lars må tage til takke med sjettepladsen, mens Frost styrker sin position som chipleader. Lars vandt dog et nyt nickname på grund af stavefejlen fra Dansk Poker.

Lars “Rens” Jensen
Marco Pedersen ude som nr. 5 – 18.000 kr.
Så gik den ikke længere for Marco Pedersen, som på level 20 nærmest var begravet med blot 100.000 tilbage.
Inden sin exit kæmpede han sig dog flot tilbage – først en dobling mod Jimmi Bastian, derefter mod Lars Krogh. I første hånd ramte han en løberstraight, mod et floppet set til Jimmi og rundede for første og eneste gang millionen.
I den afgørende hånd raiser Jimmi til 160.000, Marco går all-in og bliver snapkaldt af Jimmi, der har samlet raketterne op. En toer på floppet gav et kort håb – men længere gik den ikke for Marco.

Marco Pedersen
Jimmi Bastian ude som nr. 4 – 22.000 kr.
Efter at have kæmpet længe ender Jimmi Bastian all-in mod Lasse Frost. Lasse skubber med T9, og Jimmi kalder med A5. En tier på floppet afgjorde hånden, og Jimmi må tage til takke med fjerdepladsen.

Jimmi Bastian
Klaus Kristensen ude som nr. 3 – 34.000 kr.
I et klassisk flip er ender Klaus Kristensen all-in for livet med AJ, oppe mod Lasse Frost som har 44. Lasse flopper et set og det ser meget sort ud for Klaus. Klaus fik fat omkring level 25, men på kort tid mistede Klaus en stor del af sine chips og røg ud som lowstack.

Klaus Kristensen

Lasse Frost og Lars Krogh heads-up og Gyula dealer
Lasse Frost vinder Mega November – 75.000 kr. og Lars Krogh slutter nr. 2 – 53.000 kr.
Afgørelsen er faldet, efter skiftende føringer mellem Lars Krogh og Lasse Frost i den afgørende heads-up, var det sidstnævnte, som kunne løbe med hæderen og den flotte førstepræmie på 75.000 kr. På andenpladsen slutter Lars, som kan stikke 53.000 kr. i lommen.

Lasse Frost i vinderpostion

Lars Krogh
Afgøresen faldt, da Lasse Frost blot to hænder efter at have doblet med esserne igen samler esserne op igen. Lars Krogh kalder et raise og efter floppet kommer alle chips til midten. Lars havde outs, men rammer ikke.

Afgørelsen falder
Vinderens ord
Over middag fik Dansk Poker en snak med vinderen Lasse Frost, der gav et indblik i både sin forberedelse, sit spil undervejs og sine kommende pokerplaner:
Mega November var egentlig en opvarmningsturnering til næste uge, hvor vi er et par stykker, der tager til Namur i Belgien og spiller Circus Poker Tour – en €2.200 main event plus 2-3 fine sideevents.
Jeg ville lige se, om jeg kunne holde på kortene og få lidt flow i spillet og tankeprocesserne, hvilket ikke er uden betydning, når man spiller så lidt, som jeg gør nu om dage.
Det flaskede sig rigtig fint. Jeg havde en dag 1, hvor jeg ikke får specielt godt fat, men holder mig i gang og dobler til sidst på dagen med QQ, hvilket gør, at jeg er videre med 221.000 til dag 2.
Dag 2 bliver der spillet lidt mere, og jeg får et par gode pots, som du også beskrev i bloggen – to par mod overpar i en limpet pot og en turnet flush mod to par, som sender mig op omkring 1,4 mio. Derfra får jeg lagt godt pres på, men der bliver også spillet tilbage, så det går aldrig kun én vej. Heldigvis flasker det sig til sidst alligevel.
Jeg kan desværre ikke komme til Prag i december, som jeg ellers havde håbet, så det bliver Belgien indtil videre.
Mine børn er heller ikke så gamle endnu, at de ikke gider være sammen med deres far og mor, så pokeren er stadig kun noget, der skal passe ind mellem de mange andre interesser, som også kræver fri – som skiferie, padel mv.

Lasse Frost
Fuldstændige præmieudbetalinger
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Lasse Frost | 75.000 |
| 2 | Lars Krogh | 53.000 |
| 3 | Klaus Kristensen | 34.000 |
| 4 | Jimmi Bastian | 22.000 |
| 5 | Marco Lybek Højlund Pedersen | 18.000 |
| 6 | Lars Jensen | 15.000 |
| 7 | Torben Hasseriis | 12.200 |
| 8 | Niels Vesterlund | 10.200 |
| 9 | Morten Munch Rasmussen | 8.200 |
| 10 | Benyamin Canatan | 6.300 |
| 11 | Kasper Als Holm | 6.300 |
| 12 | Casper Stelzner | 6.300 |
| 13 | Tobias Berben | 5.200 |
| 14 | Jens Frederik Dvinge Pedersen | 5.200 |
| 15 | Lars Vestergaard | 5.200 |
| 16 | Jørgen Dyhrberg | 4.500 |
| 17 | Andreas Zinonos | 4.500 |
| 18 | Mads Zacho | 4.500 |
| 19 | Brian Madsen | 3.800 |
| 20 | Alex Jensen | 3.800 |
| 21 | Hanna Heinlo | 3.800 |
| 22 | Poul Erik Madsen | 3.800 |
| 23 | Andy Larsen | 3.800 |
| 24 | Adnan Dizdarevic | 3.800 |
| 25 | Jesper Vinge | 3.800 |
| 26 | Andreas Mansour | 3.200 |
| 27 | Ken Egeland | 3.200 |
| 28 | Mohan Siva | 3.200 |
| 29 | Tage Thomsen | 3.200 |
| 30 | Farhad Mohamad | 3.200 |
| 31 | Bent Pedersen | 3.200 |
| 32 | Frank Kjeldbjerg | 3.200 |
| 33 | Dennis Andreasen | 2.800 |
| 34 | Freddy Hougaard Madsen | 2.800 |
| 35 | Uffe Dalsgaard | 2.800 |
| 36 | Simon Østergaard Hansen | 2.800 |
| 37 | Kim Lahn Nielsen | 2.800 |
| 38 | Alex Asbjørn Jensen | 2.800 |
| 39 | Claus Sørensen | 2.800 |
| 364.200 |
Næste gang der spilles ugentlig turnering på Casino Munkebjerg er i morgen torsdag den 20. november kl. 19.30, hvor der igen står 590 kr. deepstack poker på programmet. Se mere her.


