Efterårets største turnering er skudt i gang med 181 entries.

Fall Tour på Casino Munkebjerg fik en flyvende start

Casino Munkebjerg og de mange pokerspillere har glædet sig til efteråret. Ikke fordi bladene falder, eller fordi der venter varme drikke og uldtæpper – men fordi efteråret betyder én ting: Fall Tour på Casino Munkebjerg.

Turneringen samler som altid pokerspillere fra hele landet – fra både øst og vest – samt en række udenlandske gæster fra blandt andet Tyskland og Sverige. De første startdage er traditionen tro præget af jyderne, mens mange af de sjællandske og fynske spillere først tager turen i weekenden, når kalenderen igen tillader det – sammen med flere af de udenlandske gæster, der ankommer sidst på ugen.

Dag 1A afsluttet

Interessen har været enorm, og turneringen er nu helt udsolgt. Alt peger på, at deltagerantallet igen passerer 1.000 entries. På Casino Munkebjerg er alle garanteret et sæde – det kræver blot, at man møder op og er tilmeldt ventelisten på dagen.

Dag 1A blev spillet onsdag aften og markerede en flyvende start på festivalen. I alt blev der registreret 181 entries – fordelt på 119 unikke spillere og 62 re-entries.

Efter en lang og intens dag ved filten kunne 18 spillere pakke chipsene sammen og sikre sig en plads i søndagens finale.

Bedst på dagen var Lars Brodersen, der baggede hele 463.000 chips og dermed lagde sig komfortabelt i front inden de næste startdage.

Et kig længere ned ad listen afslører flere velkendte regulars – blandt andre Omar Chaker med 317.000 chips og Phong Pham med 113.000 chips.

Omar Chaker in action tidligere på året på Casino Munkebjerg

119 spillere til start ved dag 1A i årets Fall Tour

Torsdag spilles dag 1B, mens der fredag og lørdag venter hele to startdage pr. dag – nemlig dag 1C1, dag 1C2, dag 1D1 og dag 1D2. Herefter samles alle de tilbageværende spillere til den store finaledag søndag.

Alt tyder på, at Fall Tour endnu en gang cementerer Munkebjergs status som stedet, hvor dansk poker trives bedst – med solid struktur og ægte pokerstemning.

I skrivende stund er der stadig 14 ledige pladser til dag 1B, kig på Casino Munkebjergs hjemmeside for tilmelding og mere information.

Chipcount – dag 1A

NrFirstLastChipcountFlight
1LarsBrodersen463.0001A
2JakobR. Østergaard422.0001A
3HenrikLund336.0001A
4OmarChaker317.0001A
5LauritsEspeholt296.0001A
6JohnnyAndreassen273.0001A
7MichaelKirk Larsen206.0001A
8Peter A.Christensen200.0001A
9TidianeGueye197.0001A
10SørenChristensen170.0001A
11AlexA. Jensen161.0001A
12RoaldHolm137.0001A
13MichaelStampe125.0001A
14Per MartinAndersen125.0001A
15PhongPham113.0001A
16ChristianAndersson112.0001A
17EmilJensen95.0001A
18AslakWegener22.0001A

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail