Efterhånden har Casino Munkebjerg fået lagt den succesfulde MPT 2025 bag sig og de ugentlige turneringer er i fokus igen ligesom vigtige rangliste point.
Søndag aften i pokerkælderen på Casino Munkebjerg var spøgelset Ghost igen på spil, men blev bubbleboy denne gang. Til gengæld var der en del velkendte “regulars” i pengene. Heriblandt Andreas Zinonios, der tog sig af 6. pladsen og missede den store deal, som vi vil vende tilbage til.
Vigtigt at kunne lave deals
Vi snakkede med Andreas fornyligt, hvor han fortalte, at han normalt spiller poker tre gange om ugen på Casino Munkebjerg. Andreas fortæller, at de ofte ender i deals når de spiller, så det er en vigtig ting at kunne. De fleste gange laver de en ICM deal, hvor pengene bliver fordelt ligeligt ift. hvor mange chips de har. Andreas Zinonios slutter med at fortælle, at hans planer er at fortsætte med spillet på Munkebjerg hver uge og han forberede sig til Easter turneringen til april.

Andreas Zinonios til MPT Main Event 2025
Det blev meget sent natten til mandag før dealen var i hus
Spillerne skulle lige varme op, inden der rigtigt kom gang i det denne søndag. Da sidste level inden rebuy-perioden sluttede, var spillerne dog helt tændte. Det blev til flotte 18 rebuys på det sidste level.
Derfra ændrede spillet karakter og spillerne ville ikke hjem. Så der blev kæmpet helt frem til de to sidste levels for at komme i pengene.
Bubblen sprang da Ghost kom all in med
modstanderen sad med
Ingen magisk hjælp til Ghost, der dog fik en lille boblepræmie på 1.500 kr.
Ved starten af sidste level omkring kl. 01.20 blev de sidste fem hurtigt enige om at dele præmien indbyrdes. Det gav 6.800 kr. til hver. De sidste 30 kroner blev givet til dealeren. De havde næsten alle samme antal chips, men Yurii Poienko havde lidt flere, og dermed tog han sejren med fra Casino Munkebjerg denne gang.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – pokerkælderen – søndag den 23. februar 2025
Søndagspoker Deepstack – startstack 35.000 + 3.000 for online tilmelding – buyin 580 kr. (500 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 57 (29 unikke og 28 re-entry og 24 add-ons)
Præmiepulje: 37.765 kr.
Turneringen sluttede på Level 18
Placering nr. 1: Yurii Poienko 6.800 kr. (deal)
Placering nr. 2: Brian Madsen 6.800 kr. (deal)
Placering nr. 3: Kasper Jørgensen 6.800 kr. (deal)
Placering nr. 4: Jørn Madsen 6.800 kr. (deal)
Placering nr. 5: Ken Egeland 6.800 kr. (deal)
Placering nr. 6:. Andreas Zinonios 2.100 kr.
Bubbleboy: Spøgelset Ghost 1.500 kr.
Tillykke til vinderne.
Næste gang der spilles ugeturnering på Casino Munkebjerg er på tirsdag den 25. februar kl. 19.30. Her står den igen på Deepstack poker med 25.000 i stacken og et buy-in på 580 kr. I skrivende stund er der 28 pladser ledige. Du kan læse mere her.
Følg med i ranglisten på Casino Munkebjerg her.