Danmarksmesteren Torben "Basse" Tvede Gøttler fører danskerfeltet an

Fire danskere videre til dag 2 i EPT Prag Main Event

EPT Main Event 2025 startede i går i Prag. €5.300 er prisen. Turneringen har en masse prestige og slår rekorder hvert år. Det bliver spændende at se, om rekorderne også bliver slået igen i år, og om vi får en dansker på finalebordet.

Efter dag 1A, som blev spillet i går mandag den 8. december 2025, er der fire danskere videre. Kun én dansker gik ikke videre til dag 2. Så godt spillet af de danske kortkrigere.

Man rammer typisk pengene i slutningen af dag 2, men først skal der spilles dag 1B i dag kl. 12.30.

Stream fra EPT Prag Main Event starter typisk på dag 2. Følg med på PokerStars Youtube og Twitch.

Basse er bedste dansker

Der er som sagt fire danskere videre. Bedst af disse i chipcounten er Torben “Basse” Tvede Gøttler – den tidligere danmarksmester.

Basse havde ellers en skidt start. Ja, han var en af de allerførste der bustede dag 1A faktisk.

Dansk Poker har fået genfortalt hånden, hvor Basse bustede i. Basse og en vild spiller havde set et flop på

TS3S3H

De var endt all-in.

Basse havde modstanderen dækket og var fint inde med

5C3C

Modstanderen havde blot

AHTH

Desværre kommer der en 10’er mere, og derfor måtte Basse kort tid efter buste sit første skud.

Aldrig give op

Nu er Torben “Basse” Tvede Gøttler ikke typen, der bare sådan giver op. Han hoppede i satellitkvallen til Main Event, der var startet et par timer inden. Boom, han laver selvfølgelig en ny €5.300 Main Event billet, som straks fik ben at gå på.

Basse købte sig nemlig ind igen og fik langsomt bygget stacken stor.

Han slutter som bedst af danskerne med en top-34 stack på 124.000 (startstack 30.000).

De andre tre danskere videre er Casper Toft (113.000), Johan Schultz-Pedersen (70.500) og Lars Tungel (50.500). Vi mener, at Lars er svensker – men nu får han et dansk flag igen og så må vi lige tage en snak med ham om det senere.

Foto: fra Pokernews liveblog

Torben “Basse” Tvede Gøttler ved MPT 2025 dag 2

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail