Aftenens to bedste quads udløste billetter til July High-finalen

Fire gange quads baby satte deres præg tirsdag aften på Munken

Tirsdag aften var der igen turneringspoker på programmet på Casino Munkebjerg, hvor den faste 30K Deep Stack-turnering bød på store hænder, nye July High-kvalifikationer og en afsluttende ICM-deal.

40 spillere stillede til start. De stod for 44 re-entries og 31 add-ons, hvilket sendte præmiepuljen op på 52.325 kroner, som skulle fordeles mellem aftenens syv bedste spillere.

Tirsdagens felt

July High

July High-konkurrencen fortsatte tirsdag aften, hvor de to bedste hænder – minimum quads – sikrede spillerne en plads i finalen den 2. august.

Leif Saaugaard lagde tidligt billet ind på den ene finaleplads med quads i tiere. Hånden viste sig at holde hele aftenen, og samtidig leverede Leif en stærk turnering, hvor han var med helt fremme fra start til slut.

QT vs. K9

Kort efter kunne Kristian Vullum Hermann også bringe sig i pole position til en plads i July High-finalen, da han kunne vise quads i esser. Hånden skulle senere vise sig at være aftenens bedste.

Quads baby til Kristian Vullum Hermann

Nicolaj Heiden ramte også quads, da han vendte fire seksere. Det rakte dog ikke til en plads i July High-finalen den 2. august, da quads i esser og quads i tiere var aftenens to højeste kvalificerende hænder.

JT vs, 76

Finalebord

Tæt på midnat var de 40 spillere reduceret til de sidste ti, og finalebordet var fundet. Syv officielle præmier og værdifulde ranglistepoint ventede de tilbageværende spillere, mens muligheden for en trøsteboblepræmie stadig lå i luften.

Tirsdagens finalebord

Trøsteboblepræmie

Da finalebordet var reduceret til otte spillere, blev de tilbageværende enige om at tage de skæve beløb fra præmierne og lade dem gå til en trøsteboblepræmie.

Kort efter måtte Brian Sørensen forlade turneringen som bubbleboy, men kunne alligevel tage hjem med 1.200 kroner efter spillernes aftale.

Pengene fordeles

Efter boblen var sprunget, blev Thomas Rohde den første spiller ude og modtog 2.200 kroner for syvendepladsen.

Frank Kjeldberg fulgte kort efter og kunne tage hjem med 2.700 kroner, mens John Sørensen måtte nøjes med femtepladsen og 3.600 kroner.

Mads Sjodin blev den sidste spiller, der missede en plads i top-3. Fjerdepladsen indbragte 4.800 kroner.

ICM-deal

Klokken var nu blevet mange, og der blev kigget på tallene. De tre tilbageværende spillere blev enige om en ICM-deal, som sikrede alle en flot gevinst.

Lars Jensen fik 7.000 kroner for tredjepladsen, mens Per Hedegaard sluttede som toer og modtog 10.500 kroner.

Til sidst kunne Leif Saaugaard lade sig hylde som aftenens vinder og modtage 16.320 kroner.

Leif Saaugaard

Tirsdagsspoker – NLH-deepstack – Startstack 30.000 – Buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Dato: 7. juli 2026

Totale entries: 84 stk. (40 unikke, 44 re-entries og 31 add-ons)

Præmiepulje: 52.325 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Leif Saaugaard16.320 kr. (ICM-deal)
2Per Hedegaard10.500 kr. (ICM-deal)
3Lars Jensen7.000 kr. (ICM-deal)
4Mads Sjodin4.800 kr.
5John Sørensen3.600 kr.
6Frank Kjeldberg2.700 kr.
7Thomas Rohde2.200 kr.
BubbleboyBrian Sørensen1.200 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026
NavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
Leif Saaugaard 11116.320 kr.
Per Hedegaard 10110.500 kr.
Lars Jensen104999.830 kr.
Mads Sjodin 1004.800 kr.
John Sørensen71451.940 kr.
Frank Kjeldberg1002.700 kr.
Thomas Rohde91343.840 kr.
Brian Sørensen20016.100 kr.
Kommende pokerturnering på Munken

Næste ugeturnering på Munken er i morgen torsdag den 9. juli kl. 18.30 – se mere her.

Billederne er venligst udlånt af Casino Munkebjerg.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail