På Casino Marienlyst var det en klog strategisk beslutning der gav sejren

Forfeit(er) stacken og ender som vinderen

Casino Marienlyst i Helsingør vil poker og det er ekstra tydeligt efter de har startet med Monday Pop-ups og kører September Stack. Spillerne på Lysten er begejstret over at pokeren er tilbage og der har været udsolgt stort set hver gang siden åbningen. I går var ingen undtagelse.

Ugeturneringen var som sagt udsolgt i går onsdag den 10. september 2025 på Casino Marienlyst. Med 20 pladser, så er det en hyggelig lille sit & go og siden kasinoet startede med ugeturneringerne igen har specielt mange nye spillere kommet til.

De 20 spillere fik lavet seks re-entries, hvilket bragte det samlet antal entries op på 26 stk. med en præmiepulje på 24.960 kr.

Nye pokerspillere er en god ting

Der var som nævnt en stor andel nye ansigter denne aften, hvilket altid er positivt. Nye pokerspillere er godt for pokeren i Danmark generelt set, så absolut en positiv trend, som vi kan mærke i øjeblikket.

Af den nye ansigter, så var der en del unge spillere på kasinoet i går og én af dem var Joakim Immerkjær, som havde givet livepoker en chance på Casino Marienlyst. Han var der sammen med to gode venner, som også var nye pokerspillere.

Smide chips i skraldespanden?

Da re-entry-perioden skulle til at slutte havde Joakim kun 700 i stacken. Efter lidt overvejelser, så besluttede han at forfeit sin stack. At forfeit (surrender) betyder, at man opgiver sin stack og derved ikke længere kan spille sin stack, men køber en ny. Har man f.eks. kun få chips tilbage lige op til re-entry/re-buy perioden slutter, så kan det måske betale sig at få en helt ny.

Man kan i de fleste tilfælde godt nå at gå all-in i den sidste eller næstsidste hånd – men i meget få tilfælde, så kan man efter den sidste hånd stå i en situation, hvor man har meget lidt tilbage f.eks. efter en all-in konfrontation. I sådan en situation kan det måske bedst betale sig, at købe en ny stack og derved stadigvæk have en chance i turneringen.

At forfeit sin stack sker yderst sjældent og den mulighed findes kun live – ikke online.

Det var faktisk hvad Joakim Immerkjær gjorde i går aftes. De 700 røg i skraldespanden (faktisk tog pokermanageren bare chipsene til sig) og han fik en ny 15.000 stack.

Det var den rigtige beslutning!

Poker handler jo om at træffe de rigtige beslutninger og den beslutning skulle vise sig, at være den helt rigtige for Joakim, der gik hen og vandt turneringen og fik førstepræmien på 11.981 kr.

Frederik Krebs Jensen blev nr. 3 til 4.992 mens Anders Kharoubi blev nr. 2 til 7.987 kr.

Dagens vinder: Joakim Immerkjær

Onsdags re-entry NLH – 15.000 startstack – 1.150 kr. buyin (1.000 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 26 (20 unikke + 6 re-entries)

Samlet præmiesum: 24.960 kr.

Placering nr. 1: Joakim Immerkjær – 11.981 kr.

Placering nr. 2: Anders Kharoubi – 7.987 kr.

Placering nr. 3: Frederik Krebs Jensen – 4.992 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste pokerturnering på Casino Marienlyst er mandag den 15. september 2025 kl. 19.30. Se mere her.

Alle fotos venligst udlånt af Casino Marienlyst

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail