Fuldt hus som endte i en multi ICM-deal før midnat.

Fuld fart over feltet på Casino Odense

På Casino Odense er hverdagen vendt tilbage efter Albani Jule Poker-turneringsserien, hvor fynboerne fyldte kasinoet til bristepunktet, og der var en kæmpe rebuy-fest i flere af turneringerne. I den første uge af 2026 afvikles der derfor kun turneringer tirsdag og lørdag.

Ved tirsdagens turnering deltog 20 spillere, hvilket betød, at der var fuldt felt. Spillerne foretog 21 rebuys, og samtlige benyttede sig af et add-on, hvilket sendte præmiepuljen op på 11.830 kr.

Efter add-on-pausen begyndte udskilningen, da der herefter ikke længere var mulighed for at købe yderligere chips. Feltet blev gradvist reduceret, og omkring kl. 22 var feltet halveret til ti spillere.

Finalebordet

Med ti spillere tilbage var kursen sat mod turneringens afgørende fase, hvor fokus var rettet mod at komme i pengene. Oprindeligt var der udbetaling til tre spillere, og i sådanne situationer opstår der ofte snak om en trøsteboblepræmie, når man er én herfra.

Denne tirsdag valgte de sidste fem spillere, lidt tidligere end normalt, at se bort fra trøsteboblen og i stedet afslutte aftenen med en femvejs ICM-deal. Turneringen var færdig kl. 23.30, hvilket gav spillerne mulighed for at komme hjem i god tid inden arbejdsdagen onsdag.

Nedenfor finder I resultatet af tirsdagens turnering.

Oprindelig præmieliste

Tirsdagsturnering NLH – buy-in 300 kr. (230 kr. + 70 kr. samt 200 kr. rebuy/add-on)

Præmiepulje: 11.830 kr.

Totale entries: 20 stk.

Placering nr. 1: Kenny Christensen – 3.147 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Kanokpol “KC” Chaisrihar – 2.536 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Ole Andersen – 2.518 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Harald Schultz – 1.802 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 5: Kevin Vo – 1.702 kr. (ICM-deal)

Tillykke til vinderne!

Statistik

Fremover vil der blive ført løbende statistik over spillerne med fokus på antal cash, sejre, top 3-placeringer og samlet præmieindtjening.

Navn Antal cash Sejre Antal Top 3 Præmie i alt 2026 Note
Kenny Christensen 1 1 1 3.147
Kanokpol “KC” Chaisrihar 1 1 2.536
Ole Andersen 1 1 2.518
Harald Schultz 1 1.802
Kevin Vo 1 1.702

Næste gang der spilles på Casino Odense er lørdag den 10. januar kl. 18.45, hvor der spilles Lørdagsturnering NLH – buy-in 300 kr. (230 kr. + 70 kr. – 200 kr. rebuy/add-on). Tilmelding kan ske på Casino Odenses hjemmeside her.

Den opdaterede pr. 29. december 2025 rangliste findes her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail