GGPoker har sat verdensrekord med 420.084 entries i $5 Ocean KO Opener

GGPoker sætter vild verdensrekord: Største pokerturnering nogensinde

GGPoker har sat ny verdensrekord for den største pokerturnering nogensinde. Den nye $5 Ocean KO Opener har tiltrukket hele 420.084 entries og overgår dermed den hidtidige rekord fra PokerStars med mere end 166.000 entries.

Det er ikke hver dag, at der bliver skrevet pokerhistore ved et buy-in på blot fem dollar. Men det er netop tilfældet på GGPoker, hvor den nye Ocean KO Opener har sat rekord som verdens største pokerturnering målt på antal entries. Vi skrev tidligere om, hvordan du kan spille det nye format på Danske Spil pokerklienten.

Turneringen har samlet 420.084 entries og slår dermed den tidligere rekord på 253.692 entries, som PokerStars satte i oktober 2015 med turneringen Common Cents. Dengang vandt Simon ”DaDumon” Grabenschweiger turneringen efter at have betalt blot én cent for at deltage og kunne rejse hjem med $10.000.

Den nye rekordturnering er blevet spillet over adskillige startdage, og mindst 24.134 spillere gik videre til Dag 2, hvor kampen om de største præmier fortsætter.

Præmiepuljen vokser til over $1,9 millioner

Den massive tilslutning har også sendt præmiepuljen langt over den oprindelige garanti på $1 million. Ifølge hvor der nu er mere end $1,9 millioner i spil, inklusive en førstepræmie på $43.938.

Dertil kommer mere end $1,05 millioner i bounties, hvilket skyldes turneringens Progressive Knockout-format. Det betyder, at spillerne både kæmper om placeringerne i den almindelige præmiepulje og om belønningerne for at slå modstanderne ud.

Ocean KO adskiller sig dog fra en traditionel PKO-turnering ved at tilføje tilfældige multiplikatorer til bounties. En knockout kan derfor udløse en præmie, der er mange gange større end den normale bounty – i GGPokers format helt op til 400 gange beløbet.

Ny turneringsform deler vandene

Den nye Ocean KO-variant har allerede vist sig populær, men formatet har også mødt kritik. Nogle spillere mener, at de tilfældige multiplikatorer gør pokerturneringerne mere lotteriagtige og flytter fokus væk fra de traditionelle turneringsformater, hvor spillerne konkurrerer om at opbygge deres stacks og nå langt i turneringen.

Omvendt er potentialet for enorme bountygevinster en del af tiltrækningen. I september vandt en spiller på Winamax eksempelvis en bounty på hele €838.000 i en €100 Space KO-turnering. Spilleren endte med samlede bountygevinster på €922.104 og en samlet gevinst på €927.783 – selv om den almindelige førstepræmie “kun” var på lidt over €5.000.

Med GGPokers store spillerpulje bag formatet kan Ocean KO vise sig at blive en væsentlig ny del af onlinepokerens udvikling. Den nye verdensrekord viser i hvert fald, at der er stor interesse for turneringer, hvor et lille buy-in kombineres med muligheden for meget store gevinster.

Bedste dansker

Bedste dansker i nu verdens største pokerturnering blev spilleren med navnet “GGPlayer1010”, der kunne se $3.176 gå ind på sin Danske Spil konto. Stort tillykke med den flotte placering.

Finalebordet af turneringen spilles i aften 20.30.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail