Winamax' egen pro, danske Gus Hansen, viste at han stadigvæk kan i større felter

Gus Hansen utroligt tæt på kæmpe triumf i Aix-les-Bains

Dansk Poker skrev i går om Gus Hansen, der var dybt i en Winamax live-turnering i Frankrig. De havde desværre udfordringer med livestreamet, så da Gus desværre røg ud af turneringen var streamet nede. PokerNews var dog på plads og fangede hånden der skulle vise sig at være Gus Hansens sidste i turneringen.

Gus Hansen var i går tæt på at skrive et nyt kapitel i sin allerede legendariske pokerkarriere, da han kæmpede sig hele vejen til finalebordet ved 2025 Winamax Poker Open i Aix-les-Bains – i et felt på hele 2.566 entries. Det var ikke bare en imponerende dyb turneringspræstation – det var også en milepæl, da det var første gang i lang tid, at “The Great Dane” var så tæt på en stor titel.

Efter danskeren har gennemført sit comeback til live-pokerens største scene – blandt andet under WSOP 2025 i Las Vegas – så har der været en masse lige-ved-og-næsten resultater for den mest kendte danske pokerspiller.

Livestream Winamax.com

Et ægte comeback

Den danske pokerstjerne – kendt for sine vilde reads, aggressive stil og tidligere triumfer i blandt andet World Poker Tour og WSOP – har de seneste år været en mere sjælden gæst ved de store turneringer. Men siden 2023 har han repræsenteret Winamax som ambassadør, og nu begynder resultaterne igen at tale sit tydelige sprog.

Bustout hånden

Efter flere dages intenst spil ved Casino Grand Cercle, sluttede Hansen på en 7. plads, hvilket indbragte ham €16.899. Exit-hånden var en vaskeægte cooler, hvor Gus med

AHKH

løb ind i Mirand Murselis

ACAS

og dermed måtte forlade bordet tidligere, end mange havde håbet.

Men det ændrer ikke på det samlede billede: Gus Hansen er for alvor tilbage.

Formen på vej op

Gus Hansen viste gode takter ved sommerens WSOP, hvor han blandt andet leverede et solidt resultat i Eight Game Mix Championship til $24.630 – endnu en indikator på, at formen igen er stigende.

Gus ligger stadigvæk nr. 3 samlet set med over 10 millioner dollars på Hendon Mob’s liste over bedste danskere nogensinde (live-resultater). Se hans profil her.

Artikelfoto: Caroline Darcourt – Winamax.com – Gus Hansen

Turneringen blev i øvrigt vundet af franske Jérémy Cauchard, som dermed tog sin anden Winamax-titel og €135.000. Runner-up blev Gus’ bøddel, Mirand Murseli, der fik €92.000 – karrierens største gevinst.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail