Johnni Bystrup fuldender sit hattrick med en imponerende sejr efter ICM-deal

Hattricket blev fuldendt i Odense

Der var fuldt hus på Casino Odense tirsdag aften. Mange fulgte samtidig de danske fodbolddamers VM-kvalifikation på storskærmene, men ved pokerbordene var det især én historie, der trak overskrifter – et sjældent hattrick til en af O’Towns mest formstærke spillere.

De 20 spillere lavede 22 rebuys, og da alle 20 deltagere efterfølgende benyttede sig af add-on muligheden, voksede præmiepuljen til 15.379 kr.

Der var oprindeligt penge til de tre bedste spillere, de oprindelige payouts lød på:

  1. plads: 7.690 kr.
  2. plads: 4.614 kr.
  3. plads: 3.075 kr.
Miraklet udeblev

Med otte spillere tilbage sluttede eventyret for Lars Klinkby, som ellers havde kæmpet sig imponerende tilbage fra blot 0,6 til 4 big blinds. Efter et åbningraise fra Johnni Bystrup og et all-in fra Claus Hansen valgte Klinkby også at sætte sine sidste chips til midten og den senere vinder foldede.

Denne gang holdt esserne hjem for “Vinmanden”, og dermed var Klinkby færdig i turneringen.

AA vs. AK

Finalebordet

Kort efter landskampens afslutning var finalebordet en realitet. Her er de ti finalister listet i tilfældig rækkefølge:

Johnni Bystrup

Claus Hansen

Rune Jeppesen

Tommy Knoth

    Poul Bjerre-Jacobsen

    Lars Broholm

    Daniel Spro

      Lars Klinkby

        Jan Storgaard

          Oliver Koch Sørensen

            Tirsdagens finalebord

            VI deler i porten

            Da finalebordet var reduceret til fem spillere, opstod en usædvanlig situation. Flere all-ins i træk endte med split-pots og da ingen derfor røg ud af turneringen, begyndte snakken om at fordele præmiepengene efter stacks, den såkaldte ICM-model.

            Dermed kunne Poul Bjerre-Jacobsen noteres for femtepladsen og 1.686 kr., mens Tommy Knoth sikrede sig 2.556 kr. på fjerdepladsen. Rune Jeppesen fik 2.809 kr. for tredjepladsen, og Claus Hansen kunne tage hjem med 3.820 kr. for andenpladsen.

            Sejren gik dermed officielt til Johnni Bystrup, som modtog 4.505 kr. og samtidig fuldendte et sjældent hattrick ved at vinde de seneste tre hverdagsturneringer, han har deltaget i på Casino Odense.

            Tirsdagsturnering – 9. juni 2026 – NLH-turnering – Startstack 2.500 chips – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)

            Totale entries: 42 stk. (20 entries, 22 rebuys og 20 add-ons)

            Præmiepulje: 15.379 kr.

            Færdigspillet: 23.45

            PlaceringNavnPræmie
            1Johnni Bystrup4.505 kr. (ICM-deal)
            2Claus Hansen3.820 kr. (ICM-deal)
            3Rune Jeppesen2.809 kr. (ICM-deal)
            4Tommy Knoth2.556 kr. (ICM-deal)
            5Poul Bjerre-Jacobsen1.686 kr. (ICM-deal)

            Tillykke til vinderne!

            Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
            PlaceringNavnCashesSejreTop-3Præmie i alt
            5Johnni Bystrup75742.831 kr.
            2Claus Hansen1131052.233 kr.
            9Rune Jeppesen73636.917 kr.
            19Tommy Knoth40217.120 kr.
            3Poul Bjerre-Jacobsen1221047.266 kr.

            Kommende turneringer på Casino Odense

            Næste ugeturnering er i morgen torsdag den 11. juni 2026 kl. 18.45. Se mere her.

            Ranglisten pr. 6. juni

            Sommeren står for døren, og jagten på sæderne til Malta spidser til. Foreløbig har otte spillere sikret sig en plads, men der er stadig god tid til at spille sig med i kampen.

            I toppen af stillingen finder vi Lars Broholm foran Claus Hansen og Ole Andersen, så det er i øjeblikket “det grå guld”, der dominerer på Casino Odense.

            Den aktuelle rangliste kan ses her:

            Lars Broholm og Claus Hansen

            Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

            Læs også

            Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

            Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail