I Onyx Club på Merit Poker er Danmarks eneste Facitliste videre til dag 2

Hecklen videre til dag 2 i super-highroller-battle på Cypern

Som vi har nævnt tidligere så spilles der i disse dage en stor super highroller turneringsserie på Merit Royal Diamond på Cypern. Danmark er godt repræsenteret i ingen ringere end Henrik Hecklen, der er vant til at spille disse høj buyin turneringer. Indtil videre i serien har det været stolpe ud for Hecklen, der nu i den store $100.000 Invitational turnering har fået fat og gået videre til dag 2.

Foto: Onyx Club/Merit Poker

7,6 millioner dollars i præmiepulje

Der har været 76 entries á $100.000 på dag 1 i går lørdag den 16. august 2025 – 36 spillere er videre til dag 2. Henrik Hecklen ligger med 1,3 millioner i chips som nr. 25 ud af 36. Vi håber selvfølgelig på et dybt run for danskeren og hepper alt vi kan.

Turneringen føres af Markkos Ladev fra Estland med lidt over 5 millioner. Den unge norske superstjerne, Kayhan Mokri, som har vundet et par EPT Super Highrollers, ligger nr. 5 med cirka 3 millioner.

Livestream på finalebordet – liveblog i dag

Man kan følge med i turneringen på PokerNews liveblog her. Der er ingen stream før finalebordet.

Turneringen starter igen i dag kl. 14.00 lokal tid med dag 2. Det er stadigvæk muligt at købe sig ind i turneringen.

Dansk Poker vil følge op på Henrik Hecklens videre færd og vi håber, at kunne berette om et finalebord til Danmarks nr. 1 på Hendon Mob.

Henrik Hecklen i turneringen på Merit Royal Diamond Hotel and Spa på Cypern. Foto venligst udlånt af PokerNews.

Specielt format – pro spiller mod pro

Da turneringen er en “invitational”, så kan man kun komme med hvis en amatør spiller har inviteret en professionel. De første 12 levels af turneringen spilles på den måde, at amatører spiller mod hinanden og professionelle spiller mod hinanden. Ved midten af dag 2 samles de to grupper ved lodtrækning og man spiller derfra til en vinder.

Det er også derfor Henrik Hecklens bord her ved starten på dag 2 ved første øjekast ser ekstremt svært ud:

Der bliver spillet ned til et finalebord i dag.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail