Efter flere ugers intens bounty-action er vi nu nået til den store finale på årets Bounty Hunters Series. Søndag kulminerer serien med den længe ventede $108 Mystery Bounty Main Event på Danske Spil Poker, hvor der spilles om en samlet præmiepulje med hele $5 millioner garanteret.
Det er ikke kun den enorme garanti, der gør turneringen ekstra attraktiv. Der gemmer sig nemlig også ti Mystery Bounties på hver $100.000, hvilket betyder, at ét enkelt knockout kan forvandle en god søndag til en uforglemmelig pokeroplevelse.
Den store finaledag søndag
Bounty Hunters Series har gennem de seneste uger budt på turneringer for alle bankrolls og har været spækket med bounty-action fra morgen til aften. Serien har haft hele $80 millioner garanteret, og søndagens Main Event bliver den naturlige kulmination på festivalen, hvor de største præmier og de mest eftertragtede Mystery Bounties skal fordeles.
Vi har tidligere fulgt serien her på Dansk Poker, hvor mange danske spillere allerede har været i aktion. Nu er det sidste chance for at blive en del af festivalens absolutte højdepunkt, og med et buyin på blot $108 er der adgang til en af sommerens mest attraktive online-turneringer.

Du kan nå det endnu!
Man skal spille dag 1 flights ind til dag 2, som er finaledagen søndag.
Turneringen starter først kl. 20.30 søndag aften, så der er masser af tid stadigvæk til at spille sig videre fra en af den indledende phase-turneringer.
Klik ind på dag 2 i Danske Spil Poker Lobby og se de mange dag 1 flights der stadigvæk er mulige – se her i eksemplet, hvor dag 1 turneringerne kan ses med blå skrift ude til venstre:

Slut søndagen af med en billet til DM i Poker
Mens Mystery Bounty-eventyret kører er der endnu en god grund til at blive ved filten og spille på Danske Spil Poker.
Klokken 20.00 spilles nemlig endnu en DM-kvalifikationssatellit, hvor der er ti garanterede billetter til en værdi af 4.500 kr. stykket.
Erfaringen viser dog, at interessen ofte er så stor, at præmiepuljen vokser betydeligt. Det er derfor ikke usædvanligt, at mere end 30 spillere ender med at sikre sig en billet til årets Danmarksmesterskab.
Har du endnu ikke kvalificeret dig til DM, er søndag aften derfor en oplagt mulighed for at gøre forsøget.

Alle billeder fra Danske Spil Poker.


