Dansk Poker er i den kommende uge vært for næste afdeling af DPT, der afholdes på Casino Odense, hvor DM i Crazy Pineapple er højdepunktet.
Det er anden afdeling af DPT, som Dansk Poker lancerede tidligere i år, og flere lykkeriddere med en god start på ranglisten forventes at stille til start på det skønne kasino midt i O’Town. Turneringen samler samtidig både erfarne live-spillere og nye ansigter, som vil prøve kræfter med den mere actionprægede variant.
Læs mere om Dansk Poker Tour her.
To startdage
I O’Town er Crazy Pineapple allerede godt etableret. Under påskens Albani Poker Tour var varianten på programmet med fuldt hus og høj intensitet ved bordene, hvor Marco Donnerup løb med sejren. Læs mere om det her.
DM skydes i gang med to startdage – Dag 1A torsdag den 30. april og Dag 1B fredag den 1. maj. Begge dage starter kl. 18.30 (tilmeldingsfrist kl. 18.00), og med plads til 50 spillere pr. dag er der lagt op til to intense startdage, inden det hele kulminerer ved finalebordet søndag.
Buy-in på startdagene er 650 kr. med mulighed for rebuys, mens der på finaledagen er mulighed for direkte indkøb til 4.300 kr., hvilket giver en startstack på 40.000 chips (100 BB). Derudover er der på finaledagen mulighed for rebuy i de første to levels frem til første pause. Tilmelding sker her.
Spillerne starter med 5.000 chips, og der er unlimited rebuys frem til første pause (100 kr. for 1.000 chips), hvilket åbner for et aggressivt og actionfyldt spil fra start. Med tre starthænder at vælge imellem hver gang spilles der samtidig mange pots flervejs.
25 % af feltet fra hver startdag går videre til finalen søndag den 2. maj kl. 16.00. Det er muligt at spille begge startdage – og kvalificerer man sig fra begge, lægges stackene sammen til finalen. En detalje, der kan vise sig afgørende i jagten på titlen.
Torsdagens turnering
På Casino Odense var torsdagens turnering udsolgt flere timer før de første kort blev delt. De tyve spillere lavede 33 rebuys, og alle afsluttede med et add-on, hvilket sendte den samlede præmiepulje op på 21.157 kr.

Turneringsinfo
Action i multiway pot
Feltet var godt på vej mod at blive halveret, da Claus Hansen fra UTG åbnede til 2,5k. Søren Bøg (AQ) fladkaldte, og det samme gjorde Michael Birk (77).
Torben Musse Rador (JJ) skubbede herefter 17K i midten. Claus, der var initial raiser, foldede, Søren kaldte. Kort efter skubbede Michael også sine sidste chips ind, og Søren fandt endnu et call frem.
Fem kort senere havde Søren sendt to spillere på railen i samme hånd og finalebordet var snart en realitet.

JJ vs. 77 vs. AQ
Finalebordet
Det 20 mand store felt var nu skåret ned til ti spillere, som skulle afgøre det hele på finalebordet – blandt dem flere velkendte ansigter. Nedenfor er spillerne listet op i tilfældig rækkefølge:
Jan Storgaard
Claus Hansen
Erkka Koskinen
Søren Fisker Hansen
Johnny Bystrup
Harald Schultz
Lars Juel
Jesper Gertz
Ole Andersen
Søren Bøg

Torsdagens finalebord
Trøsteboblepræmie nej tak
Da finalebordet var reduceret til fem spillere, blev der – modsat hvad man ofte ser på dette stadie af turneringen – ikke aftalt nogen trøsteboblepræmie til næste spiller ude. I stedet blev spillerne enige om at lave en ICM-deal med det samme, så alle kunne komme hjem og sove.
Præmierne
Ved aftalens indgåelse havde Claus Hansen og Ole Andersen de mindste stacks og modtog begge 3.453 kr. for henholdsvis femte- og fjerdepladsen. Søren Bøg sluttede som nummer tre og fik 3.650 kr., mens Johnny Bystrup tog andenpladsen til 4.286 kr.
Øverst på skamlen sluttede Lars Juel, som dermed sikrede sig flest point til ranglisten samt 6.315 kr.
Torsdagspoker – NLH – Buyin 600 kr. (500 kr. + 100 kr.) rebuy/add-on 250 kr.
Totale entries: 53 stk. (20 unikke, 33 rebuys og 20 add-ons)
Præmiepulje: 21.157 kr.
| Placering | Navn | Præmie (kr.) | Note |
|---|---|---|---|
| 1 | Lars Juel | 6.315 | ICM-deal |
| 2 | Johnny Bystrup | 4.286 | ICM-deal |
| 3 | Søren Bøg | 3.650 | ICM-deal |
| 4 | Ole Andersen | 3.453 | ICM-deal |
| 5 | Claus Hansen | 3.453 | ICM-deal |
Tillykke til vinderne!
Ranglisten på Casino Odense er opdateret pr. 11. april og den kan ses her. Lars Broholm er stadig i spidsen,
Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
| Placering | Navn | Antal caches | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Lars Juel | 1 | 1 | 1 | 6.315 kr. |
| 2 | Johnny Bystrup | 3 | 2 | 3 | 18.990 kr. |
| 3 | Søren Bøg | 2 | 0 | 2 | 7.235 kr. |
| 4 | Ole Andersen | 10 | 1 | 8 | 45.223 kr. |
| 5 | Claus Hansen | 7 | 1 | 6 | 30.851 kr. |
Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Odense er på lørdag den 25. april kl. 18.45. Tilmelding kan ske her.
Næste store turneringsserie er Dansk Poker Tour, hvor turneringen afgør Danmarksmesterskabet i Crazy Pineapple. Der spilles dag 1A torsdag den 30. april kl. 18.30 og dag 1B fredag den 1. maj kl. 18.30. Finalen er lørdag den 2. maj, hvor man spiller ned til en danmarksmester.
Selve turneringen koster 650 kr. i buyin på startdagene med rebuy-mulighed, mens finaledagen koster 4.300 kr. for en gennemsnitstack. Tilmeld dig her.
Læs mere om Dansk Poker Tour her.




