Sikke en aften på Casino Odense. Masser af rebuys. Hele 38 stk. faktisk. Så kan man vist sige, at der blev gået til stålet. Der er selvfølgelig en kæmpe fordel i at lave et rebuy med det samme, men det er ikke alle der benytter sig af den taktik. Hvis man kan undgå rebuys og endda add-on (sjældent folk undgår add-on), så kan du holde dine udgifter nede og derved øge chancen for at optimere din indtjening. Ulempen er, at du måske ikke har chips nok til at gå langt. Lidt et dilemma, som Dansk Poker har kigget nærmere på.
I tirsdagens NLH-rebuy turnering på Casino Odense var der 20 spillere til start. Om tirsdagen får man blot 2.000 chips, men blinds er også en del mindre i starten. Pga. den lave startstack, så vælger mange at købe et rebuy med det samme. Det skete 38 stk. i aftens turnering som sagt. Da rebuy-perioden var slut fik alle 20 spillere købt sig et add-on.

Foto: Casino Odense
To rebuy or not to rebuy
Inden vi kommer til penge placeringerne, så har Dansk Poker i dag forsøgt at kigge netop på det “dilemma” som vi skitsede op i starten af artiklen. På en måde kan man sammenligne dilemmaet med taktikken omkring at sætte sig ned i et cashgame med 2.000 kr. i stedet for 5.000 kr. Sætter man sig med en mindre stack er der måske en mindre chance for at man taber stort, men selvfølgelig også en langt mindre chance for at man vinder stort.
Reelt set, hvis man kigger på rebuy i en turnering, så vil et rebuy med det samme selvfølgelig øge din startstack betydeligt og derved give dig større muligheder postflop. Når du vinder en stor pot, så kan den være større end hvis du ikke havde lavet rebuyet.
Er man en dygtig shortstack spiller, så kan man måske oftere spille den mindre stack op uden rebuyet til at starte med. Er man til gengæld dygtig til deepstack poker, så kan det klart være en fordel at få den store stack fra starten. Dansk Poker vil anbefale, at man ikke bare gør som alle andre, men vurderer hvor ens egen styrke er og så laver rebuy ud fra det.
Det som med garanti ikke kan betale sig, er IKKE at lave rebuy hvis man buster. Ikke i disse ugeturneringer på kasinoerne i hvert fald. Strukturen er så god efter rebuy-perioden er slut, at der stadigvæk er masser af muligheder for at gå langt, selvom du ikke fik bygget en chipleader stack i starten. Der er også udgifter at tage i betragtning, når man tager på et kasino for at spille poker. Giver man den kun én chance, så vil det for de fleste, nok ikke kunne betale sig overhovedet, at tage på kasinoet for at spille poker. Tag tirsdagens buyin som eksempel. Det koster 300 kr. at spille med. Ud af disse er 230 kr. til turneringen mens 70 kr. er for indgang osv.
Det er med garanti et spændende dilemma og ikke noget som vi kan finde en endelig facitliste på. Vurderer selv hvad der passer til dig og prøv dig frem. Umiddelbart vil vi påstå, at de fleste bør lave et rebuy med det samme men igen, det er selvfølgelig 100% op til dig.
Vi har searchet nettet igennem og fundet disse to spændende men også ret basic artikler fra Pokercode og Upswing – hvis du er interesseret i at blive klogere på emnet.

Foto: Casino Odense – finalebordet denne tirsdag
Hvem skal i pengene i dag?
Tilbage til turneringen. Med 20 spillere fra start, så gik der ikke super lang tid før finalebordet på ti spillere var fundet. Sidste uges nr. 2, Tommy Knoth, var tilbage i spil og havde bygget en stor stack. Ligeså var ranglisten nr. 1, Nikolai Christensen, der har været godt spillende i år.
Da de er fire spillere tilbage beslutter de sig for en trøsteboblepræmie på 900 kr. Den vinder Louie Larsen lidt senere.
Derfra blev der forholdsvis hurtigt besluttet en ICM-deal mellem de sidste tre spillere. Der var ellers 7.371 kr. til førstepladsen. Dealen betød at Nikolai Christensen blev nr. 3 til 4.122 kr. mens Allan Benediktson fik 4.423 kr. for 2. pladsen. Tommy Knoth hoppede en tak op fra sidst og nuppede førstepladsen og de 5.154 kr.
JACKPOTTEN over dem alle
Dansk Poker skal huske at få med, at der i lørdags var en MEGET heldig og glad fynbo, som vandt den store Black Jack/UTH jackpot, der var sneget sig op på 604.000 kr. Jackpotten gik på Black Jack bordet:

Foto: Casino Odense – Instagram

Artikelfoto: Casino Odense – Tommy Knoth – dagens vinder
Tirsdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 2.000 chips – buy-in 300 kr. (230 kr. + 70 kr.)
Totale entries: 58 (20 unikke og 38 rebuys og 20 add-ons)
Præmiepulje: 14.742 kr.
Placering nr. 1: Tommy Knoth – 5.154 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 2: Allan Benediktson – 4.565 kr. (ICM-deal)
Placering nr. 3: Nikolai Christensen – 4.122 kr. (ICM-deal)
Bubbleboy: Louie Larsen – 900 kr.
Tillykke til vinderne!
Dansk Poker har forsøgt at fange vinderen uden held her til morgen. Lykkedes det senere, vil artiklen blive opdateret.
Næste gang der spilles på Casino Odense er på torsdag den 15. maj kl. 18.45. Her står den igen på rebuy turnering med 10.000 chips fra start. Buyin koster 520 kr plus gebyr på 80 kr. og yderligere 50 kr. ved tilmelding efter 18.00 på dagen. Der kan laves rebuy for 250 kr. i de første 2 levels, her får man 5.000 chips, der afsluttes med add-on, som også koster 250 kr. Her får man 10.000 chips. Du kan læse mere her.