Tirsdag aften var der igen turneringspoker på programmet på Casino Munkebjerg, hvor den faste 30K Deep Stack-turnering bød på store hænder, en 4-vejs all in og en afsluttende ICM-deal.
41 spillere stillede til start. De stod for 49 rebuys og 33 add-ons, hvilket sendte præmiepuljen op på 55.960 kroner, som skulle fordeles mellem aftenens syv bedste spillere.
4-vejs all in
En spændende 4-vejs all in var også en del af dagens turnering. Her var det Rune med esserne mod Jens, Peter og Lars. Esserne holdt hele vejen, og dermed kunne Rune hive alle de mange chips ind.

Pocket rockets sejrede i 4-vejs all in
Dagens finalebord
Tæt på midnat var de 41 spillere reduceret til de sidste ti, og finalebordet var fundet. Syv officielle præmier og værdifulde ranglistepoint ventede de tilbageværende spillere, mens muligheden for en trøsteboblepræmie stadig lå i luften.

Tirsdagens finalebord
Trøsteboblepræmie
Da finalebordet var reduceret til otte spillere, blev de tilbageværende enige om at tage de skæve beløb fra præmierne og lade dem gå til en trøsteboblepræmie.
Kort efter måtte Vivi Jensen forlade turneringen som bubblegirl, men kunne alligevel tage hjem med 1.200 kroner efter spillernes aftale.
Pengene fordeles
Efter boblen var sprunget, blev Lars Jensen den første spiller ude og modtog 2.500 kroner for syvendepladsen.
Peter Borring fulgte kort efter og kunne tage hjem med 3.100 kroner, mens Andreas Zinonos måtte nøjes med femtepladsen og 4.200 kroner.
Simon Ø. Hansen blev den sidste spiller, der missede en plads i top-3. Fjerdepladsen indbragte 5.600 kroner.
ICM-deal
Klokken var nu blevet mange, og der blev kigget på tallene. De tre tilbageværende spillere blev enige om en ICM-deal, som sikrede alle en flot gevinst.
Mohsen Baharikhob fik 12.000 kroner for tredjepladsen, mens Søren Rasmussen sluttede som toer og modtog 13.500 kroner.
Til sidst kunne Jens Kvist lade sig hylde som aftenens vinder og modtage 13.860 kroner.

Tirsdagens vinder: Jens Kvist
Tirsdagsspoker – NLH-deepstack – Startstack 30.000 – Buyin 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)
Dato: 4. august 2026
Totale entries: 90 stk. (41 unikke, 49 rebuys og 33 add-ons)
Præmiepulje: 55.960 kr.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Jens Kvist | 13.860 kr. (ICM-deal) |
| 2 | Søren Rasmussen | 13.500 kr. (ICM-deal) |
| 3 | Mohsen Baharikhob | 12.000 kr. (ICM-deal) |
| 4 | Simon Ø. Hansen | 5.600 kr. |
| 5 | Andreas Zinonos | 4.200 kr. |
| 6 | Peter Borring | 3.100 kr. |
| 7 | Lars Jensen | 2.500 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026
| Placering | Navn | Cashes | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 38 | Jens Kvist | 1 | 1 | 1 | 13.860 kr. |
| 36 | Søren Rasmussen | 2 | 1 | 16.200 kr. | |
| 17 | Mohsen Baharikhob | 2 | 1 | 2 | 26.300 kr. |
| 2 | Simon Ø. Hansen | 13 | 5 | 10 | 127.380 kr. |
| 10 | Andreas Zinonos | 10 | 1 | 1 | 48.370 kr. |
| 4 | Peter Borring | 7 | 3 | 87.000 kr. | |
| 2 | Lars Jensen | 12 | 4 | 10 | 112.430 kr. |
Kommende pokerturnering på Munken
Næste ugeturnering på Munken er i morgen torsdag den 6. august kl. 18.30 – se mere her. Bemærk, at der i skrivende stund allerede er udsolgt, men man kan komme på ventelisten.

Billederne er venligst udlånt af Casino Munkebjerg.


