Forestil dig at du er så varm, at selv når du taber så vinder du! Sådan må det være for John Sørensen i øjeblikket.
I torsdags var der ugeturnering på Casino Odense hvor Rune Jeppesen vandt, som vi skrev om her på Dansk Poker. I den turnering var John Sørensen super uheldig og blev badbeatet af Rune, så han efterfølgende røg ud af turneringen.
Frustreret over sit exit hoppede John i UTH’en på kasinoet og ramte derefter Royal Straight Flush og vandt 75.000 kr. Held i uheld kan man vel sige.
Lørdag fortsatte heldet for John Sørensen.
Dagens tal
I lørdagens ugeturnering på Casino Odense var der udsolgt med 20 spillere, der foretog 35 rebuys og 19 add-ons. Det bragte præmiepuljen op på 18.109 kr. og penge til top-3.

Dagens finalebord
Det var lutter velkendte navne på finalebordet denne lørdag aften.
Se selv hvor mange du genkender på nedenstående finalebordsbillede:

Først ryger Hr. Mai, så Mathias L. Knudsen inden rutinerede Ole “Bondemanden” Andersen må sige farvel og tak som nr. 7.
Så sker der noget vildt. Ingen vil dø og blinds bliver større og større.
Til sidst er det farvel til Nikolai Alnor som nr. 6.
Deal or no deal?
Med penge til top-3, så var de sidste fem spillere stadigvæk et stykke fra det hellige land. Men men. Hvad hvis vi bare lukker den her – blev der forelagt af en spiller.
Ja, det kan vi da godt blev de enige om. Chips var også pænt ligeligt fordelt på de fem spillere og med blinds der stiger lige om lidt, så var der endnu mindre spillerum.
Derfor sagde de alle ja til en 5-vejs ICM-deal – noget atypisk med altså to spillere mere end der oprindeligt var penge til.
Dealen betød, at Dan Bentsen blev nr. 5 til 3.239 kr., Lars Broholm nr. 4 til 3.502 kr. og Benjamin Salomonsen nr. 3 til 3.615 kr.
De to øverste pladser var Poul Bjerre-Jacobsen på andenpladsen til 3.535 kr., mens sejren altså gik til torsdagens heldige UTH-spiller, John Sørensen, der vinder 4.118 kr. på førstepladsen.

DPT Odense vinder John Sørensen
Lørdagsturnering 13. juni 2026 – NLH-turnering – Startstack 2.000 chips – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 55 stk. (20 entries, 35 re-entries og 19 add-ons)
Præmiepulje: 18.109 kr.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | John Sørensen | 4.118 kr. (ICM-deal) |
| 2 | Poul Bjerre-Jacobsen | 3.535 kr. (ICM-deal) |
| 3 | Benjamin Salomonsen | 3.615 kr. (ICM-deal) |
| 4 | Lars Broholm | 3.502 kr. (ICM-deal) |
| 5 | Dan Bentsen | 3.239 kr. (ICM-deal) |
Tillykke til vinderne.
Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
| Placering | Navn | Cashes | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 3 | Poul Bjerre-Jacobsen | 13 | 2 | 11 | 50.801 kr. |
| 5 | Lars Broholm | 13 | 3 | 8 | 43.960 kr. |
| 17 | Dan Bentzen | 7 | 1 | 4 | 24.139 kr. |
| 19 | John Sørensen | 3 | 2 | 3 | 18.367 kr. |
| 30 | Benjamin Salomonsen | 2 | 1 | 2 | 9.015 kr. |
Kommende turneringer på Casino Odense
I Odense er næste ugeturnering i morgen tirsdag den 16. juni 2026 kl. 18.45. Se mere her.




