Efter en crazy gang pineapple Skærtorsdag blev der Langfredag sparet et kort, da der blev afholdt Albani Påske Texas NLH på Casino Odense i den anden af tre turneringer i påskens turneringsserie.
Turneringen, som havde et buy-in på 1.200 kr., havde deltagelse af 40 unikke spillere, som foretog 43 rebuys, og til sidst lavede alle på nær én add-on, hvilket gav en samlet præmiepulje på 78.710 kr. og penge til Top-5.

Turneringsinfo

Fire fyldte pokerborde i brug
Feltet tyndes ud
Det store felt, de mange chips og ikke mindst den store præmiepulje betød, at der blev spillet aggressiv poker for at skabe sig et så godt udgangspunkt som muligt. Nogle betalte prisen og blev sendt på railsen, mens det lykkedes for andre. Ét efter ét blev de fire borde lukket ned, og til sidst kunne de sidste ti skrappe spillere gøre klar til finalebordet.
Finalebordet er sat
Følgende spillere klarede skærene:
Ole Andersen
Marco Dennerup
Emil Olsen
Arnas Kaltauskas
Jes Hansen
Ronni Jakobsen
Søren Fisker Hansen
Jan Storgaard
Lea Bolander Krengel
Britta Egelund

De ti finalister klar
De sidste ti spillere havde klaret delmål to, nemlig at ramme finalebordet, mens de øvrige 30 – på nær én – kun klarede det første delmål: ikke at ryge ud som den første. Nu ventede der yderligere to vigtige mål: at ramme pengene og herefter at nappe så mange præmietrin som muligt.
Trøsteboblepræmie – ikke i dag
Finalebordsfeltet var næsten halveret, og med kun én spiller fra pengene var man nået til det punkt i turneringen, hvor en trøsteboble ofte kommer på tale.
De sidste seks spillere nærmede sig det uundgåelige næste exit. Det blev Britta Egelund, der gik all-in med AK og blev kaldt af Ole Andersen, som sad med KT.
Desværre for Britta bragte floppet en tier, og uden yderligere hjælp måtte hun se sin stack blive reduceret til blot én big blind. De sidste chips røg til midten i næste hånd, men uden held, og hun måtte forlade turneringen på 6. pladsen.
Alle spillerne var nu i pengene, stacks var jævne, og de spillede blot et kvarters tid, inden snakken naturligt faldt på en ICM-aftale. Der blev hurtigt opnået enighed, og de resterende fem spillere fik præmie i forhold til deres stacks.
På femtepladsen fik Lea Bolander Krengel 14.494 kr. Fjerdepladsen gik til Ole Andersen med 15.522 kr., mens der var 15.579 kr. til både Søren Fisker Hansen og Emil Olsen. Vinder blev Jes Hansen, og sejren gav 17.536 kr.
Albani Påske Texas NLH – 1.200 kr. (1.000 + 200 kr.) – Rebuy/Add-on 500 kr. – 5.000 kr. added til præmiepuljen.
Totale entries: 83 stk. (40 unikke, 43 rebuys og 39 add-ons)
Præmiepulje: 78.710 kr.
| Placering | Navn | Præmie | Note |
|---|---|---|---|
| 1 | Jes Hansen | 17.536 kr. | ICM-deal |
| 2 | Emil Olsen | 15.579 kr. | ICM-deal |
| 3 | Søren Fisker Hansen | 15.579 kr. | ICM-deal |
| 4 | Ole Andersen | 15.522 kr. | ICM-deal |
| 5 | Lea Bolander Krengel | 14.494 kr. | ICM-deal |

Forrest fra venstre mod højre: Lea Bolander Krengel, Søren Fisker Hansen, Emil Olsen og Ole Andersen
Dansk Poker fangede her til formiddag Lea Bolander Krengel, som havde følgende at sige om sin præstation Langfredag:
Det var op ad bakke for mig i går. Jeg måtte til kassen to gange i rebuy-perioden, og først da vi nåede ned på to borde, fik jeg endelig fat. Jeg fik AA otte gange i alt og god betaling på de fleste – så er poker jo meget nemt.
Der var en, der var kæmpestor på det tidspunkt, og der sad nogle shortstacks rundt omkring. Han sagde nej tak til boblen – ja, så kan det ikke blive til noget. De små stacks doblede, og den førendes stack blev tilsvarende mindre. Det var nok derfor, det endte med dealen.
Jeg får desværre ikke spillet mere i påsken. Min datter kommer.
Statistik Casino Odense 2026
| Navn | Antal cashes | Sejre | Antal Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|
| Jes Hansen | 1 | 1 | 1 | 17.536 kr. |
| Emil Olsen | 3 | 0 | 2 | 27.008 kr. |
| Søren Fisker Hansen | 1 | 0 | 1 | 15.579 kr. |
| Ole Andersen | 9 | 1 | 7 | 41.770 kr. |
| Lea Bolander Krengel | 1 | 0 | 0 | 14.494 kr. |
Program for Albani Påske turneringserien
Lørdag den 4. april kl. 18.30 – Albani Påske PKO – 2.500 kr. – Re-entry 2.500 kr. indtil første pause. – 10.000 kr. added til præmiepuljen. Der er 14 ledige pladser.
Bemærk i øvrigt, at der er gratis årskort til alle spillere, som spiller mindst to af tre turneringer i serien. I kan læse mere om eventet her hos os på Dansk Poker.
Billeder venligst udlånt af Casino Odense.



