Lørdagens turnering på Casino Odense var langt fra udsolgt. Der var åbnet for 30 pladser, men blot 12 spillere fandt vej til filten i O’Town. Om årsagen skal findes i weekendens to landskampe i den fynske hovedstad eller i, at flere af byens faste pokerprofiler allerede er rejst til Las Vegas for at jagte drømmen ved WSOP, er svært at sige.
De 12 spillere stod for 11 rebuys og 11 add-ons, hvilket sendte den samlede præmiepulje op på 8.499 kr. Turneringen blev samtidig afviklet i et højt tempo og var allerede færdigspillet lidt før klokken 23.00.
Finalebordstid
Med blot 12 spillere til start var vejen til finalebordet kort. Kun to spillere missede finalebordet, og af dem var det kun én, der nåede pokerspillernes første delmål – at undgå titlen som aftenens første exit.
Finalebordsfeltet lørdag aften::
Michael Birk
Shivan Faizallah
Claus Hansen
Henning Hansen
Ole Andersen
Sebastian Broholm
Lars Broholm
Morten Berg Nielsen
Jan Storgaard
Kanokpol “KC” Chaisrihar
Trøsteboblepræmie
Finalebordet blev hurtigt reduceret til fire spillere, som enedes om at afsætte 900 kr. til en trøsteboblepræmie. Kort efter blev det Kanokpol “KC” Chaisrihar, der måtte nøjes med bubbleboy-pladsen og de 900 kr.
Top-3
Med exitten til “KC” som bubbleboy var det tid til, at de sidste tre spillere skulle afgøre turneringen. Finalen blev dog en kort affære, og Lars Broholm måtte tage til takke med tredjepladsen og 1.499 kr.
Herefter ventede aftenens heads-up-duel, hvor Henning Hansen trak det korteste strå og fik på andenpladsen 2.250 kr., mens Shivan Faizallah kunne lade sig hylde som vinder. Førstepladsen indbragte 3.850 kr.
Lørdagsturnering – Startstack 2.000 chips – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.)
Totale entries: 23 stk. (12 entries, 11 re-entries og 11 add-ons)
Præmiepulje: 8.499 kr.
Færdigspillet: Kl. 22.55
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Shivan Faizallah | 3.850 kr. |
| 2 | Henning Hansen | 2.250 kr. |
| 3 | Lars Broholm | 1.499 kr. |
| Bubbleboy | Kanokpol “KC” Chaisrihar | 900 kr. |
Tillykke til vinderne!
Statistik for ugeturneringerne på Casino Odense 2026
| Placering | Navn | Cashes | Sejre | Top-3 | Præmie i alt |
|---|---|---|---|---|---|
| 56 | Shivan Faizallah | 1 | 1 | 1 | 3.850 kr. |
| 34 | Henning Hansen | 3 | 0 | 2 | 8.920 kr. |
| 6 | Lars Broholm | 12 | 3 | 8 | 40.458 kr. |
| 7 | Kanokpol “KC” Chaisrihar | 10 | 5 | 9 | 42.628 kr. |
Kommende turneringer på Casino Odense
På kasinoet er næste ugeturnering på tirsdag den 9. juni 2026 kl. 18.45. Se mere her.
Casino Odenses egen rangliste med Malta ture på spil, føres nu af Lars Broholm som har haft mange flotte resultater den seneste tid, og stillingen findes her.

Den førende på ranglisten Lars Broholm
Billederne venligst udlånt af Casino Odense.


