Der er stadig mulighed for en dansk vinder af WSOP Main event

Mads Wissing holder liv i det danske WSOP Main Event håb

Det blev til to danske bustouts på dag 4 af WSOP Main event – men vi har stadig én dansker med helt fremme i feltet.

Kort efter boblen sprang blev det endestationen for to af de tre tilbageværende danskere i WSOP Main Event. Sebastian Mortensen sluttede som nr. 1227 med en præmie på $15.000, der var min. cash i turneringen. Lidt efter spillede Kristian Jensen også sin sidste hånd, da han sluttede som nr. 1032 og kunne tage en præmie på $17.500. Tillykke til de to danskere, der selvfølgelig havde håbet på mere – men at nå pengene ved WSOP Main Event er et stort resultat i sig selv.

Der er dog stadig én dansker, der har mulighed for at vinde turneringen. Den tidligere danmarksmester Mads Wissing lever nemlig stadig. Til starten af dag 5 står han med en stack på 1,3 millioner, og ligger dermed nr. 152 blandt de 533 tilbageværende i turneringen, så der er gode muligheder for danskeren til at lave et kæmpestort resultat.

Det er faktisk heller ikke første gang, at Mads Wissing har god succes ved WSOP Main Event. I 2010 lavede han en imponerende 25. plads i turneringen.

En tilfreds Mads Wissing, der kunne smile lidt ved tanken om et stort resultat

Andre store personligheder ved WSOP Main Event

I top tre af Main Eventet ligger ingen ringere end Artur Martirosyan, der er en af historiens mest vindende pokerspillere. Han har også allerede ét bracelet på CV’et under dette års WSOP.

Desværre for Chris Moneymaker blev dag 4 endestationen – han blev endda ekspederet ud af turneringen på boblen, hvilket fik resten af spillerne til at bryde ud i jubel.

Der er også stadig fire tidligere vindere med i turneringen.

Shaun Deeb er også stadig at finde i Main Event og har en ca. ligeså stor stack som Mads Wissing.

Andre danske resultater ved WSOP

Udover Main event har WSOP også budt på andre flotte danske resultater. Har har vi fået Henrik Hecklen videre i #90 $50.000 High Rolleren, hvor danskeren har 340.000 svarende til 28bb.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail