Dansk Poker har en afsløring: der var uheld i spil og held i kærlighed

Målfoto og kærlighed inden reduceret finalebord

På Casino Odense var der en helt normal tirsdags-ugeturnering, men Dansk Poker har fået opsnappet en afsløring af vores udsendte pokerspiller/journalist, Rune Jeppesen, der igen var med i afgørelsen.

Der var en del nye ansigter i Odense denne tirsdag. Det er altid hyggeligt at møde nye mennesker og på Dansk Poker elsker vi jo når der kommer nye pokerspillere, hvilket er en af de helt store visioner med sitet.

Denne tirsdag havde 23 spillere mødt op. Disse 23 lavede 24 rebuys og 23 add-ons hvilket bragte den samlede præmiepulje op på 13.367 kr. Med penge til top-4, så skulle det blive spændende at se, hvem der løb med titlen denne aften.

Kærligheds held i uheld

En af de gamle var tilbage, nemlig Kim Jørgensen, der udover at kunne fortælle om nyt job, også blev presset for detaljer om hans date (faste læsere vil måske huske, at Kim forlod en ugeturnering med en stor stack i starten af måneden https://danskpoker.dk/nyheder/den-lille-blev-den-store-pa-casino-odense/ ):

Afsløringen var, at lad os bare sige, at han ikke havde fortrudt sin beslutning – så tillykke med det og tillykke med nyt job til Kim. Desværre så gjaldt korrelatet til det gamle ’held i spil, uheld i kærlighed’ og omvendt, så Kim måtte lade turneringslivet ret hurtigt denne aften.

Målfoto nødvendigt?

Det tager normalt lidt tid før spiller nummer 11 ryger ud – folk vil jo gerne lige på finalebordet. Men denne tirsdag var der næsten kamp om at blive finalebordsbubbleboy! Dealeren på det ene bord råbte “all-in” to gange. Vores udsendte nåede lige at fange to spillers exit i samme hånd, hvor afgørelsen faldt på den fordømte “river” i vanlig stil.

All-in JJ og A4 vs. AQ (Mogens Adriansen) der rammer damen på river

Samtidig var Jan røget ud på det andet bord. Han havde leadet ud (all-in) med

KSTH

på et

TC6H3H

board, som Kevin Gotfredsen havde kaldt med

AH2H

der blev til en flush på turn. Derefter var det farvel til Jan.

Hvem skal have bonuspoint?

Finalebordet startede således med otte spillere og så begyndte snakken om, hvem der fik ’finalebords-bonus-pointsene’, og om ikke det ville kræve, at de kiggede på overvågningsbåndene.

Anders, den altid kyndige manager, kunne forklare at finale ’finalebords-bonus-pointsene’ kræver netop dette – at man er på finalebordet, så målfoto blev ikke nødvendigt i denne omgang.

På finalebordet røg først William Larsen, så Ludwig Hedstrøm og til sidst Thomas Kruse.

All-in preflop: T8 fra Thomas Kruse vs. KK fra Rune Jeppesen på AJTK8 board

Farvel, men på gensyn til de nye

Den sidste af de nye ansigter røg på nogle setups og en flad trøsteboblepræmie blev aftalt – 200 kroner fra alle placeringerne = samlet 800 kr. Trøsteboblepræmien tog Michael Birk sig af, da hans

AC9D

fra small blind ikke kunne hamle op med Kevin Gotfredsens

AHQD

i big blind, der lavede en straight på turn.

Tid til deal og tidligt i seng

Der blev blot spillet én hånd (som blev foldet rundt), og så blev det til en ICM-deal og en god nats søvn. Ranglisten er allerede opdateret, og Jacob Larsen har fået selskab i toppen af Rune, der ligger nr. 3 og af Mogens, der ligger nr. 2.

Fra venstre til højre: Sebastian Broholm, Rune Jeppesen, Kevin Gotfredsen og Mogens Adriansen

Tirsdags NLH – startstack 2.000 – buy-in 230 kr. (230 kr. + 70 kr.) – Rebuy 200 kr. / Add-on 200 kr.

Præmiepulje: 13.367 kr.

Totale entries: 47 stk. (23 entries + 24 rebuys og 23 add-ons)

Placering nr. 1: Kevin Gotfredsen – 3.520 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 2: Rune Jeppesen – 3.450 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 3: Mogens Adriansen – 2.843 kr. (ICM-deal)

Placering nr. 4: Sebastian Broholm – 2.752 kr. (ICM-deal)

Bubbleboy: Michael Birk – 800 kr.

Tillykke til vinderne.

Næste turnering på Casino Odense spilles i morgen torsdag den 30. oktober kl. 18.45, hvor der er en speciel turneringsformat Crazy Pineapple på programmet – det er en rebuy turnering – 300 kr. (230 kr. + 70 kr.).

For yderligere information og tilmelding se her.

Ranglistestillingen er sidst opdateret 28. oktober og kan ses her.

Billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail