Poker kan være nemt når man får dækket i hovedet - bare spørg Henrik!

Masser af damer til Henrik Bernth Larsen

Der var som det plejer på Casino Munkebjerg med hyggelig stemning og masser af lir, da 21 spillere tirsdag aften havde sat hinanden stævne til en gang deepstack poker. Der var dog en spiller der dominerede fra start til slut.

Ved turneringens start var der 16 tilmeldte, men der mødte fem spillere op i pokerkælderen, så feltet landede på 21 spillere. Nu fodboldsæsonen er overstået, så var der gang i drillerierne på tværs af bordet og snakken faldt tilbage på de sædvanlige badbeat historier.

Spillerne hyggede sig og der blev gået til den helt fra start – ved udgangen af level 1 var der allerede foretaget fem re-entries. Henrik Bernth Larsen fik ikke den allerbedste start, men da så først Henrik fik fat, så plantede han solidt kløerne i sine modstandere.

Ikke alle lavede add-ons

Der havde været travlt i kassen, hvor der var blevet lavet 28 re-entries. Det betyder også, at der sidder en del store stacks, da der var røget en masse spillere ud. Der blev derfor kun foretaget 14 add-ons, hvilket nok var fordi mange sad med kæmpestacke og ikke følte behovet. Præmiepuljen var voksen denne tirsdag trods blot 21 spillere. Den endte på 28.665 kr.

Foto: Casino Munkebjerg – lutter glade ansigter på finalebordet

Finalebordet er sat – afgørelsen skal findes

Det var blevet midnat, da feltet ramte finalebordet. Her sad Henrik Bernth med mere end halvdelen af alle chips. Med fem spillere tilbage blev de enige om en trøsteboblepræmie på 1.000 kr.

Foto: Casino Munkebjerg – penge til top-5

En af de dage

Der er de dage, hvor bare alt lykkedes. Det var helt sikkert en af de dage for Henrik Bernt Larsen i går. Se bare her, da han kommer all-in med

5H5D

og er oppe imod Andreas Zininos med

THTD

Foto: Casino Munkebjerg – all-in 55 vs TT på 854Q6 board

Det badbeat gik ud over Andreas Zininos, der altså måtte nøjes med trøsteboblepræmien på de 1.000 kr.

Alex Jensen igen med i toppen

Herefter blev det til endnu en topplacering til Alex Jensen – dog ikke lige så flot som andenpladsen fra i søndags – Alex slutter som nr. fire til 2.900 kr.

Herefter bliver Gabriel treer til 4.100 kr. Hvilket efterlod Thomas Christensen og Henrik Bernth Larsen i en heads-up dyst. På dagen var det dog givet, at Henrik skulle slutte øverst i en turnering, som han i den grad havde sat sig på.

Afgørelsen

De sidste chips kommer til midten i den afgørende heads-up duel.

Henrik: 2♣️2♠️

Thomas: J♠️8♥️

Flop: Q♥️5♣️6♦️

Turn: A♦️

River: T♦️

Ingen hjælp til Thomas Christensen der får 8.300 kr. for andenpladsen mens sejren går til Henrik Bernth Nielsen og førstepræmien på 12.365 kr.

Esser, knægte og masser af damer

Dansk Poker fangede Henrik her omkring frokoststid. Han fortæller “Det var en af de dage, hvor det var bestemt, at jeg skulle vinde. Jeg fik den ene gode hånd efter den anden. AA vs KK, 5 x QQ, 3 x JJ”

“Jeg fik en pæn gave mod Steen Siebert på bord 22. Steen rammer straight med sin nier – men jeg havde forlænger på til en bedre straight med damen. Også Andreas Zininos, som er en meget dygtig spiller, fik jeg ned med nakken”.

Artikelfoto: Casino Munkebjerg – vinderen Henrik Bernth Larsen

Totale entries: 49 (21 unikke og 28 re-entries og 14 add-ons) 

Præmiepulje: 28.665 kr.

Placering nr. 1: Henrik Bernth Larsen – 12.365 kr.

Placering nr. 2: Thomas Christensen – 8.300 kr.

Placering nr. 3: Gabriel  4.100 kr.

Placering nr. 4: Alex Asbjørn Jensen – 2.900 kr.

Bubbleboy: Andreas Zinonios – 1.000 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste gang der spilles på Casino Munkebjerg er på torsdag den 29. maj kl. 19.30, hvor meget tyder på udsolgt, da der allerede er solgt 22 billetter. Her står den igen på deepstack poker med 30.000 i stacken og et buy-in på 590 kr. Du kan læse mere her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail