"Når man er varm, så er man varm og så gælder det om at høste"

Mikkel Sørensen fortsætter det gode spil og nupper sejren på Lysten

Onsdag aften var der ugeturnering på Casino Marienlyst i Helsingør. I Pinsen var der stor succes med den udsolgte og velbesøgte Pinse Poker turnering. I går var det tilbage til de sædvanlige én-dags turneringer, men igen var der udsolgt og masser af god stemning.

Der var altså udsolgt med 20 spillere og der blev foretaget hele 11 re-entries, hvilket bragte præmiepuljen op på 29.760 kr. Der er penge til top-3 med over 14.000 kr. til nr. 1.

Foto: Casino Marienlyst

På vej mod finalebordet

Det var en rolig aften, hvor spillet godt nok bragte de mange re-entries, men uden det vilde at berette.

Da røgen havde lagt sig og finalebordet var fundet var det endnu engang med Mikkel Sørensen, der havde været varm under Pinse Poker også, som havde en af de største stacks. Umiddelbart var det dog Jon Lyngemark som chipleader.

Foto: Casino Marienlyst – Mikkel Sørensen og Jon Lyngemark battler med Lars Petersen i baggrunden

Trøsteboblepræmie som sædvanligt!

Da de er fire spillere tilbage beslutter de sig for en trøsteboblepræmie på 1.500 kr., som Jacob Grønkjær tog sig af lidt senere. Bedre end ingenting kan man tænke sig.

3-vejs battle

Så skulle det afgøres mellem Mikkel Sørensen, Tarek Hleihel og Jon Lyngemark. Der blev ikke aftalt nogen yderligere deal, så der blev spillet igennem.

Først røg Tarek Hleihel på 3. pladsen til 5.452 kr. og så var der heads-up battle.

Setup afgør turneringen

I den afgørende hånd havde Mikkel fået overtaget og havde chipleadet. Jon var nu all-in med

5D5S

mod Mikkels snowmen

8H8D

Boardet løber

9C7S2C3HAC

hvilket betyder, at Mikkel Sørensen vinder og Jon Lyngemark desværre måtte nøjes med 2. pladsen og de 9.023 kr. Mikkel vinder 13.785 kr. for førstepladsen. Ikke dårligt.

Artikelfoto: turneringen færdig – Mikkel Sørensen som vinder og Jon Lyngemark med en flot 2. plads

Dansk Poker fangede Mikkel Sørensen til en kort snak ved frokosttid torsdag. Mikkel fortæller “Varmen tilsmilede mig nærmest hele vejen. Under re-entry perioden havde jeg et spot, hvor jeg raiser med

5S5H

og får et reraise all-in af

ACAS

Jeg kalder, da han ikke har så meget bag. Den slår så en

5D4S2H

på floppet. Han får straight på turn med

3C

Men den parrer sig lige på riven med

4D

Der var jeg heldig. Senere da vi er på finalebordet skubber jeg

AHTS

lige ind i

KDKS

Floppet er

9H8H7S

så kommer der et smukt

AC

på turn og riveren er heldigvis ikke en konge”.

Mikkel Sørensen til MPT Main Event 2025 dag 2

Onsdags Poker – unlimited re-entries – startstack 15.000 chips – buy-in 1.150 kr. (1.000 kr. + 150 kr.)

Entries: 31 stk. (20 unikke og 11 re-entries)

Samlet præmiesum: 29.760 kr.

Placering 1: Mikkel Sørensen – 13.785 kr.

Placering 2: Jon Lyngemark – 9.023 kr.

Placering 3: Tarek Hleihel – 5.452 kr.

Bubbleboy: Jacob Grønkjær – 1.500 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste turnering på Casino Marienlyst er onsdag den 18. juni 2025 kl. 19.30. Der er 20 pladser, som normalt bliver udsolgt hver gang, så skynd dig at sikre din plads. Turneringen spilles med unlimited re-entries frem til og med den første pause. Se mere her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail