Udsolgt til dag 1B i dag men pladser tilbage i skrivende stund til dag 1C lørdag

MiniMONSTER dag 1A: Niels Klinge chipleader

På Casino Munkebjerg fik de skudt MiniMONSTER turneringsserien i gang i går aftes. Med stor succes endda. Der var plads til 50 spillere og alt var udsolgt inden starten, men ingen venteliste kom i brug.

Samlet set var der 74 entries. Da røgen havde lagt sig var der 18 spillere der gik videre til finaledagen søndag – alle der gik videre er i pengene. Ud af disse 18 er der mange velkendte navne. Øverst står Niels Klinge, der fik samlet hele 580.000 chips sammen.

Foto: Casino Munkebjerg – fyldt op i pokerkælderen

Dealerbonus i spil

Denne turnering har et latereg/ re-entry periode frem til level 5. Der spilles med 20 minutter levels. Det er en rigtig god struktur med masser af deepstack poker. Man kan få 1.000 ekstra chips ved at betale de 50 kr. i dealerbonus.

Foto: Casino Munkebjerg – der var ikke meget plads tilbage i en fyldt pokerkælder

Basse taber kæmpe flip

Dansk Poker fanger Torben “Basse” Tvede Gøttler her til formiddag. Han fortæller “Hassan er i big blind og ude og ryge. Så er der én der vil stjæle hans big blind og raiser til 9.000? Jeg skubber all-in fra small med

ADKH

Han kalder og vender

6C6D

Floppet kommer

JD9H6S

og så kommer der selvfølgelig

KCKS

på turn og river”.

Basse fortæller at han ikke kommer i dag eller lørdag pga. familie arrangement og konfirmation. Næste livepoker bliver derfor Nordic Open på Casino Copenhagen for den tidligere Danmarksmester.

Basse’s privatbillede: all-in AK vs 66 på J96KK board

Torben Tvede Gøttler til MPT Main Event 2025 dag 1A

Henrik Michael Hansen videre med mindre stack

Dansk Poker fangede også Henrik Hansen for en hurtig kommentar. Han fortæller “Finaleklar! Men det holdt hårdt i kælderen. Jeg kæmpede med kortene hele aften og endte med 68.000 chips, men er videre til finalen på søndag og i pengene. Det er efterhånden ved at være længe siden, at nogen har slået mig ud i en turnering. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at holde den status ved lige, men jeg er også fuldstændig klar over, at det bliver svært på søndag. Jeg starter finalen med 13 big blinds, da blinds starter på 2.000/5.000/5.000”.

Privatbillede: Henrik Hansen har “bagget” 68.000 chips

Henrik Michael Hansen til MPT Main Event 2025 dag 1A

MiniMONSTER dag 1A – NLH-turnering – Startstack 50.000 – Buyin 1.500 kr. (1.350 kr. + 150 kr.) + dealerbonus 50 kr.

Totale entries: 74 stk. (50 unikke og 24 re-entries)

Samlet præmiepulje: TBD

18 spillere videre til dag 2 / Finaledagen

  1. Niels Klinge – 580.000
  2. Spøgelset GHOST – 493.000
  3. Dennis Rasmussen – 479.000
  4. Jeppe Bisgaard – 316.000
  5. Ara Jamalzadeh – 289.000
  6. Keld Danielsen – 284.000
  7. Lars Rosguist – 213.000
  8. Yurii Poienko – 176.000
  9. Kim Lyberth – 176.000
  10. Claus Gram – 142.000
  11. Jonas Rosenmaj – 135.000
  12. Mohammad Jamal Ali – 87.000
  13. Alex Jensen – 82.000
  14. Thomas Christiansen – 70.000
  15. Henrik Hansen – 68.000
  16. Farhad Mohammad – 96.000
  17. Hasse Evans – 53.000
  18. Freddy Madsen – 24.000

Næste turnering på Casino Munkebjerg er i dag fredag den 16. maj 2025 kl. 19.30. Der er dog udsolgt men venteliste. I morgen lørdag den 17. maj kl. 19.30 spilles dag 1C – her er kun 9 pladser tilbage. Læs mere her. Finalen spilles søndag den 18. maj 2025 kl. 18.30 og vil blive liveblogget af Dansk Poker.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail