Måske har du allerede sikret dig en plads med Poker Tours til Malta. Har du ikke, så er det heldigvis ikke for sent endnu. Samtidigt så er der også muligheden at købe VIP-pakken, hvis du skal afsted alligevel.
Skal du allerede til Malta i næste uge for at spille poker?
Så er der gode nyheder.
Poker Tours inviterer igen til poker, fællesskab og oplevelser på Portomaso Casino i forbindelse med Malta Poker Festival Autumn Edition 2026 – og selv hvis du ikke har booket turen gennem rejsearrangøren, kan du stadig blive en del af det danske fællesskab med en VIP-pakke til blot 375 kroner.

Foto: Malta Poker Festival
Den populære festival er tilbage
Malta er endnu en gang klar til at danne rammen om en af Europas populære pokerfestivaler.
Malta Poker Festival Autumn Edition 2026 starter allerede i morgen den 23. oktober og løber frem til den 4. november på Portomaso Casino.
Festivalen byder på et omfattende turneringsprogram med store præmiepuljer, sideevents og masser af poker ved Middelhavet. Læs det officielle turneringsprogram her.
Poker Tours tager turen til Malta med fokus på det, der efterhånden er blevet en vigtig del af konceptet: En kombination af poker, sociale oplevelser og et stærkt dansk fællesskab. Her handler det nemlig ikke kun om at ramme finalebordet, men også om at få en god oplevelse uden for pokerbordene.

En festival med €1 million på højkant
Der er nok at spille om på årets Malta Poker Festival.
Festivalens store Grand Event har en garanti på hele €1 million og et buy-in på €600.
Turneringen begynder 23. oktober og har mange startflights. Den amerikanske pokerprofil Michael Mizrachi, der vandt WSOP Main Event i 2025, er annonceret som vært for eventet.
Derudover byder programmet blandt andet på Mini IPS med €500.000 i garanteret præmiepulje, IPS-turneringer, PLO, high rollers og flere andre events. Med et program, der strækker sig over næsten to uger, er der rig mulighed for at finde turneringer, der passer til både bankroll og ambitionsniveau.
Men en pokerrejse til Malta handler selvfølgelig om mere end turneringsstrukturen. Portomaso Casino ligger i et attraktivt område ved marinaen, og kombinationen af poker, restauranter, sol og socialt samvær gør festivalen til et oplagt samlingspunkt for danske pokerspillere.

Har du selv booket Malta? Så læs med her!
Det er ikke alle, der har brug for en komplet rejsepakke. Måske har du allerede bestilt flybilletter og hotel, booket en lejlighed eller planlagt turen med vennerne. Det betyder dog ikke, at du behøver at gå glip af Poker Tours’ fællesskab og aktiviteter.
For blot 375 kroner kan du købe Poker Tours’ VIP-pakke og blive en del af turen, selvom du ikke på forhånd har aftalt din rejse med Poker Tours.
Pakken er målrettet dig, der allerede skal være på Malta i perioden, men gerne vil have flere af fordelene ved at rejse med de øvrige danske pokerspillere.
Har du booket med Poker Tours, så er VIP-pakken allerede med og du får armbåndet samt fordelene fra start.
Det får du med VIP-pakken:
Fri drikkevarer på Portomaso Casino: Et VIP-armbånd giver adgang til øl, vin, kaffe og sodavand fra onsdag 28. oktober til mandag 2. november.
Shuttle-service til og fra lufthavnen: Transport mellem lufthavnen og hotellet ved ankomst og afrejse.
Adgang til det danske Poker Tours-community: Du bliver en del af gruppen på WhatsApp, hvor information og praktiske beskeder løbende deles.
Sociale aktiviteter uden for pokerbordene: Du kan deltage i Poker Tours’ off-felt-aktiviteter, herunder Players Party, sightseeing og andre arrangementer på programmet fra Portomaso Casino.
Dansk rejseguide: Du har adgang til en dansk rejseguide, som står til rådighed under turen.
Med andre ord er der mulighed for at få meget mere ud af Malta-opholdet end blot pokerturneringerne – uden at skulle købe en komplet rejsepakke.

Poker handler også om fællesskab
En af fordelene ved at rejse med Poker Tours er, at det er nemt at møde andre danske spillere, udveksle erfaringer og finde selskab både før og efter dagens turneringer. Det sociale er en central del af konceptet, og det gælder også for dem, der selv står for fly og overnatning.
Poker Tours har tidligere arrangeret Malta-ture med VIP-armbånd, lufthavnstransport og fælles aktiviteter, og konceptet giver mulighed for at kombinere friheden ved selv at planlægge rejsen med fordelene ved at være en del af en større gruppe. Læs Dansk Pokers tidligere artikel om Poker Tours’ Malta-tur.
Vil du med?
Hvis du allerede har planer om at besøge Malta Poker Festival i perioden fra 28. oktober til 2. november, er VIP-pakken til 375 kroner værd at kigge nærmere på.
Du får fri drikkevarer på kasinoet, shuttle-service, adgang til det danske WhatsApp-community, sociale aktiviteter og en dansk rejseguide – alt sammen uden at skulle have booket hele rejsen gennem Poker Tours.
Vil du høre mere eller købe VIP-pakken?
Kontakt Poker Tours direkte via pokertours.dk eller på kontakt@poker-tours.dk.
Vi ses på Malta!



