På Casino Marienlyst blev der mandag aften spillet finaledag i 1.600 kr. Pinse Poker, hvor spillerne fra de tre startflights skulle mødes og spille ned til en vinder.
Der var 45 entries på dag 1A, 46 entries på dag 1B og 48 entries på dag 1C. Samlet er det 139 entries og en præmiepulje på 186.816 kr.
Der var 27 spillere mødt op på finaledagen i går Pinsemandag den 25. maj 2026. De skulle først og fremmest spille ned til et finalebord på ti spillere, hvor alle ti var i pengene og sikret 3.730 kr.
Herefter var det kamp om sejren og de 54.136 kr. til vinderen.


Tre favoritter ryger før pengene
Med planen på plads fik turneringslederen Frederik sagt “Shuffle up and deal” og spillet på de tre borde gik i gang.
Det gik forholdsvis roligt frem til finalebordet. Ingen vilde hænder at rapportere om.
Det blev desværre ikke et back-to-back til Bo Dons, der ikke rammer pengene.
Martin Oxenbøll, der var chipleader inden dagens start, ryger også inden pengene og da de er på boblen, så er det Thomas Holm, der må tage den kedelige tur ud af turneringen med titlen bubbleboy. Endda uden penge, da der ikke blev lavet en trøsteboblepræmie. Hvilket nu er meget normalt i de lidt større turneringer.
Finalebordsbillede

På finalebordet er det Tarek Hliehel, der buster som første mand med
mod en spiller med
Comeback til Mudassar
Den rutinerede Mudassar Khan var på et tidspunkt blandt de mindste stacks, men han laver et flot comeback og med tre spillere tilbage, så dobler han til 806.000, da han rammer bundset med 2ere mod Azeddine Chatou, der har esserne. Turn og river blanker og Mudassar er tilbage i spil.
Han fortsætter heateren og kommer op i 1,9 millioner chips ud af 3,4 millioner i spil. Så slår han Azeddine ud kort tid efter med esser mod 6ere.
Heads-up har han en kæmpe føring og slår Max Nilsson, der vinder 37.400 kr. for andenpladsen.
Mudassar Khan selv vinder altså titlen og de 54.136 kr.

Dagens vinder: Mudassar Khan
Pinse Poker finalen – 25. maj 2026 – Buyin 1.600 kr. (1.400 kr. + 200 kr.)
Totale entries: 139 (84 unikke og 55 re-entries)
Præmiepulje: 186.816 kr.
Spillere ved start af finaledag: 27 stk.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Mudassar Khan | 54.136 kr. |
| 2 | Max Nilsson | 37.400 kr. |
| 3 | Azeddine Chatou | 28.000 kr. |
| 4 | Firas Hleihel | 20.550 kr. |
| 5 | Christian Lohmann | 15.000 kr. |
| 6 | Anders Kharoubi | 11.200 kr. |
| 7 | Tommy Nitz | 7.470 kr. |
| 8 | Christian Masselkhi | 5.600 kr. |
| 9 | Frederik Krebs Jensen | 3.730 kr. |
| 10 | Tarek Hliehel | 3.730 kr. |
Næste pokerturnering på Lysten
Næste gang der spilles på Casino Marienlyst er i morgen onsdag den 24. maj kl. 19.30, hvor der spilles normal ugeturnering – se mere her.



