Britta Egeland og Baharikhob Mohsen nåede lige akkurat at lave en deal inden lukketid

Munken: Stor heads-up deal tæt på slutfløjtet

På Casino Munkebjerg i Vejle blev der tirsdag aften spillet ugeturnering for fulde huse – igen igen. Pokeren på Munken har nærmest været udsolgt hele juli måned ifm. kasinoets July High-kampagne.

Det er selvfølgelig super positivt når der er udsolgt på kasinoerne. Det gavner alle og kan være med til at der udvides for flere pladser. Hvem drømmer ikke om ugeturneringer med 60-70 spillere?

I går, tirsdag den 14. juli 2026, var der nu blot plads til 40 spillere. Der var fire på ventelisten som fik plads, så det samlet antalt unikke entries endte på 44 stk.

Disse 44 spillere foretog blot 34 re-entries og 37 add-ons, så præmiepuljen blev ikke så høj som f.eks. torsdag og søndag. 52.325 kr. og penge til top-7 er nu ganske flot trods alt.

Quads igen igen

Som så mange andre høje hænder i July High måneden, så var det denne tirsdag en hånd med fire ens der var blandt de bedste.

Denne gang var det dagens varmeste spiller, Carsten Fjeldsted, med floppet quads. Tillykke til ham.

JT bliver til quads på JJJA9 board

Dagens finalebord

Der var gang i pokerkælderen med hyggelig stemning og Frankrig mod Spanien på Tv-skærmene i baggrunden. Spillet var roligt og tålmodigt, hvilket ikke altid er strategien på Munken i ugeturneringerne.

Den tålmodige spillestil betød, at finalebordet blev fundet lidt senere end normalt og at feltet nærmede sig lukketid da spillerne ramte pengene.

Vi fangede et billede af finalebordet:

Pengene skal placeres

Efter et par bustouts blev der hurtigt besluttet en trøsteboblepræmie på 1.200 kr., som Jesper Andersen vandt lidt senere. Bedre end ingenting, som man siger.

Derefter var det Carsten Fjeldsted, der røg som nr. 7 til 2.200 kr. efter en flot indsats. Så gik det stærkt. Søren Rasmussen blev nr. 6 til 2.700 kr., Lasse Andersen nr. 5 til 3.600 kr., Finn Borring nr. 4 til 4.800 kr. og Henning Hansen nr. 3 til 7.000 kr.

Derefter var der blot otte minutter tilbage inden lukketid på kasinoet, så Britta Egeland (nr. 2 til 12.600 kr.) og Baharikhob Mohsen (nr. 1 til 14.300 kr.) lavede en heads-up deal og stillede op til fælles vinderbillede:

De to i dealen: Britta Egeland og Baharikhob Mohsen

Tirsdagspoker – NLH-turnering – Startstack 30.000 – Buy-in 590 kr. (500 kr. + 90 kr.)

Dato: 14. juli 2026

Totale entries: 97 stk. (44 unikke, 34 re-entries og 37 add-ons)

Præmiepulje: 52.325 kr.

Færdigspillet: 8 min. før lukketid

PlaceringNavnPræmie
1Baharikhob Mohsen14.300 kr. (Heads-up deal)
2Britta Egeland12.600 kr. (Heads-up deal)
3Henning Hansen7.000 kr.
4Finn Borring4.800 kr.
5Lasse Andersen3.600 kr.
6Søren Rasmussen2.700 kr.
7Carsten Fjeldsted2.200 kr.
BubbleboyJesper Andersen1.200 kr.

Tillykke til vinderne!

Statistik for ugeturneringerne på Casino Munkebjerg 2026
PlaceringSpillerCashesSejreTop-3Præmie i alt
38Baharikhob Mohsen11114.300 kr.
31Britta Egeland3 119.500 kr.
39Henning Hansen2 215.100 kr.
17Finn Borring6 228.200 kr.
76Lasse Andersen1 3.600 kr.
81Søren Rasmussen1 2.700 kr.
87Carsten Fjeldsted1 2.200 kr.
89Jesper Andersen1 1.200 kr.
Kommende turneringer på Casino Munkebjerg

Næste gang der spilles turneringspoker på Casino Munkebjerg er i morgen torsdag den 16. juli kl. 18.30, hvor der igen står deepstack-poker på programmet.

Samtidig er der endnu en mulighed for at spille sig til en plads i July High-finalen.

Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig direkte via Casino Munkebjergs hjemmeside her. Bemærk, at der i skrivende stund allerede er udsolgt, men man kan komme på ventelisten.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail