Mens Main Event ved Mystery Bounty Copenhagen 2026 var i fuld gang på Casino Copenhagen, blev der torsdag aften også spillet et sideevent med start kl. 20.00.
Turneringen sluttede kl. 01.45, og det blev Xunhui Lin, der kunne lade sig hylde som vinder.
Med sejren fulgte en præmie på 11.600 kr., og den glade vinder fik naturligvis også taget det obligatoriske vinderbillede.
Det var Johnni Karl Hansen der tog andenpladsen og kunne glæde sig over 7.900 kr., mens Jonas Fersum sluttede på tredjepladsen til 5.450 kr.


Præmieliste
Dato: 13. november 2026
Entries: 50 stk. (udsolgt)
Præmiepulje: 34.200 kr.
| Placering | Navn | Præmie |
|---|---|---|
| 1 | Xunhui Lin | 11.600 kr. |
| 2 | Johnni Karl Hansen | 7.900 kr. |
| 3 | Jonas Fersum | 5.450 kr. |
| 4 | René Frederiksen | 4.150 kr. |
| 5 | Kasper Kristensen | 3.050 kr. |
| 6 | Knud Adelstorp | 2.050 kr. |
Nyt 2-dages sideevent lørdag
Der bliver også rig mulighed for at komme til bords igen i morgen lørdag den 14. november, hvor Casino Copenhagen afholder endnu et sideevent.
Denne gang er der tale om en 2-dages turnering med et buy-in på 2.000 kr.. Turneringen starter kl. 18.00, og der er plads til 80 spillere.
Lige nu er 22 spillere tilmeldt, men forventningen er, at turneringen bliver udsolgt. Det skyldes ikke mindst, at mange af de spillere, der ryger ud af Main Event, traditionelt søger videre til sideeventet for at få mere poker på programmet.
Der er derfor lagt op til endnu en travl aften ved pokerbordene på Casino Copenhagen.


