Linus Svensson har overtaget føringen af Mystery Bounty Copenhagen

Mystery Bounty CPH: Svensk gigantisk chipleader efter dag 1B

132 unikke spillere og 43 re-entries gav 175 entries på dag 1B af Main Event ved Mystery Bounty Copenhagen 2026. Det var 18 flere end på åbningsdagen, og svenske Linus Svensson sluttede dagen som en særdeles overbevisende chipleader med hele 572.000 chips.

Der var godt gang i kortene torsdag på Casino Copenhagen, hvor dag 1B af Main Event ved Mystery Bounty Copenhagen 2026 blev afviklet.

Interessen var tydeligvis stor, for hele 132 unikke spillere fandt vej til filten, og med 43 re-entries endte dagens samlede antal entries på imponerende 175 stk.

Det var 18 flere end på dag 1A onsdag, og dermed fortsætter Main Event med at tiltrække et stærkt felt af både danske og internationale spillere.

Af de 175 entries skulle feltet spilles ned til de sidste 23 overlevende, og der var virkelig fart på turneringen. Faktisk nåede man akkurat at spille level 11 færdigt, inden dagens sidste hånd blev spillet. Det betød samtidig, at dag 1B sluttede en hel time tidligere, end dag 1A gjorde onsdag.

Linus Svensson med kæmpe føring

Dagens helt store profil blev svenske Linus Svensson, der nærmest har sat sig tungt på turneringen. Han pakkede hele 572.000 chips sammen ved dagens afslutning og er dermed en gigantisk chipleader i det samlede felt efter de to første startdage.

Linus Svensson – kæmpe chipleader

Også den tidligere danmarksmester Fidan Zahiti, der ligeledes er svensker, havde en særdeles vellykket dag. Han sluttede med 324.000 chips, hvilket rækker til en foreløbig andenplads i det samlede regnskab.

Anders Christiansen indtager tredjepladsen med 206.500 chips. Han fik blandt andet lidt hjælp fra heldet i en stor pot sidst på dagen, hvor hans niere stod over for konger. Det lykkedes Anders at komme godt ud af situationen, og han kunne dermed afslutte dagen med en solid stack.

Anders Christiansen

Blandt de øvrige velkendte navne, der klarede sig videre, finder vi Bennie Laursen med 201.500, Rasmus “Jungleras” Nielsen med 174.500 og Philip Jacobsen med 121.000.

Også Rudi Aabo, Sonny Sareen, Erik Østergaard, Jes Bondo og Henrik Olsen er blandt de 23 spillere, der har sikret sig en plads på dag 2.

Chipcount efter dag 1B

Dato: 12. november 2026

Entries: 175 stk. (132 unikke og 43 re-entries)

Spillere videre til dag 2: 23 stk.

PlaceringNavnChipcount
1Linus Svensson572.000
2Fidan Zahiti324.000
3Anders Christiansen206.500
4Bennie Laursen201.500
5Christian Ørnager184.000
6Husnija “Huse” Alijagi181.000
7Rasmus “Jungleras” Nielsen174.500
8Ashkan Darabzadeh169.500
9Richard Larsson163.000
10Aleix Castro151.500
11Loury Hajo149.500
12Philip Jacobsen121.000
13Rudi Aabo112.000
14Kasper Frøhling112.000
15Thomas Videll110.000
16Sonny Sareen89.000
17Ricky Gustafson88.000
18Erik Østergaard81.000
19Jes Bondo80.000
20Henrik Olsen77.500
21Morten Vanggaard66.500
22Richard “Løvehjerte” Eklind62.000
23Henrik Jeppsson24.000
Dag 1C fredag – nu med plads til 230 spillere!

Der er dog ingen grund til at tro, at festen stopper her. Fredag den 13. november er det tid til dag 1C, hvor spillerne får endnu en mulighed for at sikre sig en plads i Main Event.

Interessen har været så stor, at Casino Copenhagen har valgt at frigive og udvide kapaciteten til hele 230 pladser på fredagens startdag.

Det tegner dermed til endnu en stor pokerdag i København, hvor vi skal se, om nogen kan udfordre Linus Svenssons imponerende føring, eller om den svenske dominans fortsætter ved Mystery Bounty Copenhagen 2026.

Dansk Poker følger naturligvis udviklingen tæt og er tilbage med livebloggen igen i morgen kl. 16.00.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.