Pokeraften på Fyn bød på historisk minde, dramatisk boblepræmie og en ranglisteafgørelse

Næsten udsolgt tirsdagsturnering – og ranglistens top er nu afgjort

De fynske pokerspillere spillede tirsdag aften en næsten udsolgt pokerturnering på Casino Odense. 19 unikke spillere deltog, der blev lavet 23 re-entries, og alle sluttede af med at lave et add-on. Præmiepuljen endte på 10.710 kr.

Ugen efter, at hele Danmark havde markeret 150-året for H.C. Andersens død den 4. august 1875, inviterede Casino Odense igen til tirsdagspoker. Pokerspillerne fulgte med på deres mobiler i FCK’s kamp mod svenske Malmö FF i deres bestræbelser på at spille sig nærmere det forjættede land, Champions League. Med en knusende 5-0-sejr er FCK blot én kamp fra drømmen.

Finalebordet klar til kamp

Tidligt finalebord

FCK’s kamp var knap forbi, før de sidste spillere havde fundet vej til finalebordet. Det lille felt og en flok actionhungrende deltagere med lyst til at skubbe sine chips mod midten, satte tempoet fra første hånd i turneringen.

Trøsteboblepræmie på spil

Med kun fire tilbage var der nu kun et enkelt skridt til præmiepengene. Som så ofte før på det hyggelige Casino Odense, blev der hurtigt enighed om en trøsteboblepræmie – denne gang beskedne 500 kr. – Kenny V. Christensen blev manden, der måtte nøjes, mens de øvrige jagtede de store penge.

Hvem mon går til tops?

Der var ingen, der for alvor var stukket af, så afslutningen blev en taktisk affære med solidt poker og det velkendte våben – check-raise – som blev sendt i spil gang på gang. Leif Andersen måtte til sidst se kortene vende imod sig og forlade turneringen på en tredjeplads til 2.042 kr.

Tilbage sad Jesper Gertz og ranglistens fører, Nikolai Christensen, overfor hinanden i en intens heads up-duel. Jesper pressede på og forsøgte ihærdigt at vende kampen, men Nikolai holdt hovedet koldt, greb de rigtige øjeblikke – og lukkede turneringen ned.

Jesper kunne trøste sig med 3.013 kr. for andenpladsen, mens Nikolai sikrede sig sejren, 5.155 kr. og en uindtagelig førsteplads på ranglisten.

Tirsdagsvinderen Nicolai Christensen

Super svært kald i moderpotten

Dansk Poker fangede Nicolai på telefonen her til frokost. Han fortæller “Det var en aften, hvor jeg ikke rigtig får fat før pausen, og sidder med lidt under average på dette tidspunkt. Men får bygget langsomt på stacken ved at kalde nogle bluffs ned indtil vi rammer finalebordet.

Da vi er otte tilbage sidder jeg i et svært spot, der ender med at gøre mig til chipleader. UTG clicker med en lille stack og highjack kalder. Jeg sidder i small blind og vælger at kalde med

KSQH

Big blind kalder også. 4-vejs til et flop, der slår

QD7C6C

Jeg tjekker og big blind går all-in ind hvorefter UTG går all in (begge mindre stacks – cirka halvdelen af 20 big blind stack).

Herefter tænker highjack noget tid og går all-in med lidt over 30 big blinds. Så sidder jeg der og vrider mig, men ender med at kalle, da strukturen er 15 min levels, der stiger aggressivt, hvilket gør at alle er pressede kort tid inde på finalebordet.

De andre viser

TS7S

AC3C

og så viser highjack

QSJH

som jeg drømte om, men ikke helt turde håbe på.

Herefter et clean runout og jeg er chipleader, indtil vi er to tilbage. Heads-up har han cirka dobbelt så meget som mig, men jeg får godt fat og ender med at lukke turneringen uden deal”.

Tak til Nicolai for fin beskrivelse af den store hånd og ikke mindst tillykke med såvel sejren som ranglistesejren.

Tirsdags turnering – NLH rebuy/add-on – startstack 2.000 chips – buy-in 300 kr. (230 kr. + 70 kr.)

Totale entries: 42 stk. (19 unikke, 23 rebuys og 19 add-ons)

Præmiepulje: 10.710 kr.

Placering nr. 1: Nikolai Christensen – 5.155 kr.

Placering nr. 2: Jesper Gertz – 3.013 kr.

Placering nr. 3: Leif Andersen – 2.042 kr.

Bubbleboy: Kenny V. Christensen – 500 kr.

Tillykke til vinderne!

Der bliver næste gang spillet på Casino Odense i morgen torsdag den 14. august 2025 kl. 18.45.

Her står den igen på rebuy turnering med 10.000 chips fra start. Buyin koster 520 kr. plus gebyr på 80 kr. og yderligere 50 kr. ved tilmelding efter 18.00 på dagen. Der kan laves rebuy for 250 kr. i de første to levels, her får man 5.000 chips, der afsluttes med add-on, som også koster 250 kr. Her får man 10.000 chips. Du kan læse mere her.

Billeder fra kasinoet venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail