14 dage til starten på Casino Copenhagen

Nedtællingen til Nordic Open 2026 er startet

Vi tæller ned – hver dag fra i dag til Nordic Open 2026 starter om præcis to uger. Pulsen stiger, kortene bliver shufflet, og forventningerne vokser – nedtællingen til Nordic Open 2026 er officielt i gang.

Fra den 5. maj til 10. maj 2026 danner Casino Copenhagen rammen om en af årets største danske pokerbegivenheder, og hos Dansk Poker skyder vi nu en daglig artikelserie i gang, der tager dig hele vejen frem til første “shuffle up and deal”.

Det her er ikke bare en turnering – det er en festival for alle, der elsker poker. Læs mere her.

En uge med poker i absolut topklasse

Nordic Open 2026 byder på seks dage spækket med action, drama og store øjeblikke. Hovedturneringen – den populære Main Event til 3.150 kr. – starter officielt den 6. maj kl. 16:00 med Dag 1A, men allerede dagen før, den 5. maj, skydes festivalen i gang med blandt andet en live kvalifikation kl. 19:00 til blot 900 kr.

Med tre startdage og plads til 220 spillere er interessen allerede massiv – cirka halvdelen af pladserne er på nuværende tidspunkt solgt. Det lover godt for både stemningen og præmiepuljen.

Sidste år tog vinderen 500.000 kr. i førstepræmie – skal den rekord slås i år?

Lars Petersen vandt Nordic Open 2025 og 500.000 kr.

Stadig mulighed for at kvalificere sig

Drømmer du om at sidde med ved bordene i Main Event? Så er der stadig gode muligheder.

Hos Danske Spil Poker kører der daglige satellitter, hvor du kan spille dig videre til kvalifikationssatellitterne. Disse koster €82 og kørt hver søndag i et godt stykke tid nu. Der er to tilbage og disse afvikles de sidste to søndage op til turneringen:

26. april kl. 20:00

3. maj kl. 20:00

Derudover er der som nævnt en live kvalifikation på Casino Copenhagen den 5. maj kl. 19:00 til 900 kr. – en oplagt mulighed for dig, der foretrækker den ægte live-følelse.

Hvad kan du forvente i vores nedtælling?

Hos Dansk Poker kommer vi i dagene op til Nordic Open til at dykke ned i alt det, der gør turneringen helt speciel:

  • Interviews med tidligere vindere og profiler
  • Gennemgang af turneringsstrukturen
  • Overblik over hvem der allerede har meldt deres ankomst
  • Ekspertanalyse af strategi – hvordan angriber man en turnering som denne?
  • Konkurrencer og ekstra indhold til vores læsere

Kort sagt: Vi sørger for, at du er klædt på – uanset om du selv skal spille, eller bare følger med fra sidelinjen.

Sidste års finalebord

Klar til start?

Nordic Open er kendt for at kombinere skarpt spil med en fantastisk atmosfære, og 2026-udgaven tegner til at blive endnu et højdepunkt i dansk poker.

Så hvad enten du jagter trofæet, drømmer om et deep run, eller bare vil opleve stemningen, er det nu, du skal begynde at varme op.

Nedtællingen er i gang. Vi ses ved bordene.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail