Flere gengangere fra de sidste uger delte i porten

Nicklas Buchgraitz vinder Dealers Choice efter 4-vejs ICM-deal

De mixer det godt på Casino Odense, som tirsdag afholdt Dealer’s Choice (DC). De fynske spillere lod sig ikke afskrække af at skulle spille flere varianter, herunder HLH, PLO og Pineapple – sidstnævnte en variant, der skal helt på plads inden DPT på Casino Odense i slutningen af april, hvor der spilles DM i Crazy Pineapplelæs mere her.

Det var anden uge i træk, at der på Casino Odense blev gået andre veje. Det betød også, at ikke alle var lige trygge, da formatet afveg fra klassisk Texas Hold’em. Denne gang kunne spillerne dog selv vælge, når de sad på knappen – deraf Dealer’s Choice – mens andre netop så det som en spændende udfordring, hvor de selv kunne bestemme, hvilken type poker der skulle spilles.

Der var denne gang 15 spillere til start, og de stod tilsammen for 133 rebuys. Det gav en samlet præmiepulje på 16.471 kr., hvilket betød, at der oprindeligt ville være 8.236 kr. til vinderen, 4.942 kr. til andenpladsen og 3.293 kr. til tredjepladsen.

Der var fuldt tryk på rebuy-knappen i de første levels, og tempoet fortsatte efter pausen, hvilket betød, at finalebordet blev nået før kl. 22. Herefter faldt tempoet en smule, da pengene nærmede sig, og spillerne skulle vælge deres spots med de bedste odds. Uagtet hvad, så er det jo poker, og denne tirsdag undgik de heller ikke den slemme river og de uundgåelige bad beats.

Et vildt setup

Vi fangede en enkelt hånd fra rebuyperioden. Den var sjov fordi det var quads mod fuldt hus. Spillet var Crazy Pineapple, hvor Dennis Kristensen (med 7erne) og Kanokpol “KC” Chaisrihar (med damerne) begge havde en nem beslutning ift. hvilke kort de skulle gemme. Boardet løber dog quads til damerne og KC:

All-in 77 vs. QQ på Q76TQ board

Finalebordet

Da feltet nåede frem til finalebordet, var følgende ti spillere fortsat med i kampen om sejren:

Jesper Gertz
Hung Dinh
Marco Donnerup
Kanokpol “KC” Chaisrihar
Nicklas Buchgraitz
Nikolai Alnor
Ole “Bondemanden” Andersen
Rune Jeppesen
Lars Broholm
Mogens Adriansen

ICM-deal

Med fire spillere tilbage blev der først talt om en trøsteboblepræmie, men kort efter blev spillerne enige om, at en ICM-deal var vejen frem, hvor præmierne blev fordelt efter chipcounts. Kanokpol “KC” Chaisrihar ramte endnu en gang pengene, men måtte nøjes med fjerdepladsen.

Nicklas Buchgraitz ender som dagens vinder og en præmie på 5.423 kr.

Fra venstre mod højre Hung Dihn, Nicklas Buchgraitz, Ole “Bondemanden” Andersen og Kanokpol “KC” Chaisrihar

Torsdagspoker – Dealers Choice – Startstack 2.000 – Buyin 400 kr. (320 kr. + 80 kr.) rebuy 100 kr.

Totale entries: 15 stk. (133 rebuys)

Præmiepulje: 16.471 kr.

PlaceringNavnPræmie
1Nicklas Buchgraitz 5.423 kr. (ICM-deal)
2Hung Dinh 4.695 kr. (ICM-deal)
3Ole Andersen3.242 kr. (ICM-deal)
4Kanokpol “KC” Chaisrihar3.100 kr. (ICM-deal)

Tillykke til vinderne!

Opdateret rangliste på Casino Odense er opdateret pr. 17. marts og den kan ses her.

Statistik Casino Odense 2026

NavnAntal cashesSejreAntal Top-3Præmie i alt
Nicklas Buchgraitz
31314.611 kr.
Hung Dinh2129.527 kr.
Ole Andersen7 623.078 kr.
Kanokpol “KC” Chaisrihar63627.010 kr.
Kommende pokerturneringer i O´Town

Næste gang der spilles turnering på Casino Odense er i morgen torsdag den 19. marts kl. 18.45, hvor der spilles almindelig ugeturnering. Tilmelding sker på Casino Odenses hjemmeside her.

Næste store turneringsserie er Albani Påske i påsken – se mere på tilmeldingssiden på Casino Odense.

Her starter programmet med en 600 kr. Crazy Pineapple turnering den 2. april (god træning inden DM til DPT), så er der en 1.200 kr. NLH-turnering den 3. april og slutter med en 2.800 kr. PKO-turnering den 4. april. Der er tilføjede præmier for 20.000 kr. til Albani Påske.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail