På Casino Marienlyst var der igen ugeturnering om mandagen

Nordic Open champ med Monday Pop-up sejr

Midt i WCOOP og Millions Online bliver der stadigvæk spillet ugeturneringer på kasinoerne. Casino Munkebjerg og Casino Odense er i Nordmakedonien – men på Casino Marienlyst blev der spillet ugeturnering på en mandag for første gang i årevis i går. Det var nemlig starten på Monday Pop-up.

Det var en stille og rolig mandag aften i Helsingør i går mandag den 15. september 2025. Med regnvejr og koldere temperatur burde det være et perfekt tidspunkt at komme indenhus og spille noget poker. Det var der 14 spillere der også synes. De 14 lavede tre re-entries, så derfor endte præmiepuljen op på 16.320 kr.

Der var penge til top-2.

Derved var der 10.608 kr. til vinderen, mens andenpladsen kunne tage 5.712 kr.

Nye unge spillere på plads

Igen var der flere nye unge pokertalenter at finde på Casino Marienlyst. Det er selvfølgelig meget vigtigt og positivt, at vi får nye pokerspillere til. På Lysten har der været en hel del nye spillere på det seneste, og de har været gode til at tage imod dem deroppe. Både kasinoet men også de rutinerede Lysten-regulars, som spiller deroppe.

Finalebordet

Da re-entry perioden sluttede gik det forholdsvis stærkt før finalebordet blev fundet. Det er klart når der kun skal fire mand ud. Men så blev tempoet sat voldsomt ned og da der ikke var så mange chips i spil blev spillet ret hurtigt til noget all-in eller fold.

Når man sidder med en under 20 big blinds stack, så kræver det, at man er god til at finde de rigtige spots og kender sine push/shove hænder. Det kræver også, at man ikke er bange af sig og viser noget mod. Det er ofte nemmere at gøre, hvis man har noget erfaring og har spillet disse turneringer før.

Det har vindren af Nordic Open 2025, Lars Petersen, i den grad. Han er en af de sidste tre spillere tilbage på finalebordet og de beslutter sig for en trøsteboblepræmie på 2.320 kr., som blev fundet ved at tage 1.608 kr. fra førstepladsens præmie og 712 kr. fra andenpladsens præmie.

Pengene skal fordeles

Inden længe er det Tarek Hleihel der bliver nr. 3 og vinder 2.320 kr.

Så får Lars Petersen

5S5C

og ender all-in mod Omar, der har

AHTS

Boardet blanker og Omar bliver nr. 2 til 5.000 kr., mens Lars Petersen tager sejren og de 9.000 kr.

Artikelfoto: Casino Marienlyst – vinderen Lars Petersen

Monday Pop-up – Re-entry NLH – 15.000 startstack – 1.150 kr. buyin (1.000 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 17 (14 unikke + 3 re-entries)

Samlet præmiesum: 16.320 kr.

Placering nr. 1: Lars Petersen – 9.000 kr.

Placering nr. 2: Omar – 5.000 kr.

Bubbleboy: Tarek Hleihel – 2.320 kr.

Tillykke til vinderne!

Næste pokerturnering på Casino Marienlyst er i morgen onsdag den 17. september 2025 kl. 19.30. Se mere her.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail