Efter successen sidst, så har Casino Copenhagen valgt at starte en ny pokerskole for at få endnu flere dealers til kasinoet. Da vi skrev om det sidst, så endte pokerskolen i efteråret med at producere hele otte nye dealers. Disse er i dag involveret på kasinoet og med den succes i mængde, så har Casino Copenhagen nu besluttet at køre en ny pokerskole.
Er du interesseret i at blive dealer, så kig med her.
Det kan også være, at du ikke har overvejet at blive dealer før, men at du måske leder efter et job eller en ny mulighed. Så er dette en spændende vej at gå.
Du behøver endda ikke engang at kunne poker eller have dealet før. Alt dette lærer man nemlig på pokerskolen, som Casino Copenhagen har sat op og havde succes med tidligere i år.
Se hvad pokermanager Lars Mikkelsen fra Casino Copenhagen har skrevet her:

Pokermanagere på Casino Copenhagen: Daniel Nedergaard og Lars Mikkelsen
Hør mere om livet som pokerdealer
Hos Casino Copenhagen lancerer vi et nyt træningsprogram som pokerdealer i uge 6, 7 & 8 (2. februar 2026 til 22. februar 2026), hvor du kan høre mere og finde ud af, om en hverdag som pokerdealer kunne være noget for dig.
Vi træner mandag til torsdag fra 16.00–22.00 på Casino Copenhagen. Forløbet er praktisk, lærerigt og sjovt – og du bliver undervist af erfarne dealere, som selv har mange års erfaring bag pokerbordet. Det forventes at man deltager min. tre gange pr. uge. Træningsskolen vil desuden være lønnet fra dag 5.
Målet er ikke kun at lære dig regler og teknik – men også at give dig en fornemmelse af, hvordan det er at være dealer. Gennemfører du hele forløbet, bliver du tilbudt ansættelse. Det er helt op til dig om du ønsker deltid eller fuldtid.
Hvem leder vi efter?
Vi leder ikke efter det perfekte CV. Det vigtigste er, at du:
· Har interesse for eller lyst til at lære om poker
· Er nysgerrig på jobbet som dealer
· Har lyst til at arbejde med mennesker og skabe en god stemning
· Kan tale dansk og engelsk
· Kan fremvise en ren straffeattest
Resten skal vi nok lære dig.
Hvorfor overveje det?
Som dealer er du både vært og spillets omdrejningspunkt. Du er tæt på gæsterne, du arbejder i et unikt miljø – og der er masser af energi, tempo og gode kollegaer.
Hos Casino Copenhagen får du:
· Et helt særligt arbejdsmiljø midt i København
· Træning og oplæring fra erfarne dealere
· Et stærkt fællesskab med både nye og garvede kollegaer
· Muligheden for at gøre din interesse for poker til en karriere
Er du nysgerrig?
Hvis du tænker “måske er det her noget for mig” – så hører vi meget gerne fra dig. Send en kort ansøgning og CV til lars.mikkelsen@casinos.dk.
De første to dage vil være introforløb, hvor du vil få alt den praktiske information samt de kontraktuelle detaljer. Vi glæder os meget til at høre fra dig – uanset om du allerede ser dig selv som pokerdealer, eller bare er nysgerrig på, om det kunne være noget for dig.

De otte nye dealere fra efterårets pokerskole på Casino Copenhagen



