Spillerne gik amok i rebuys i den første af to startflights ved Spring Open i Odense

Ny rekord: 399 rebuys i O´Town Spring Open

Ja, du læste rigtigt i overskriften. Næsten 400 rebuys i en turnering på Casino Odense. Hvordan kan det lade sig gøre, tænker du måske. Det har vi svaret på her.

Torsdag den 26. februar 2026 var den første dag 1 i den nye turnering på Casino Odense: O´Town Spring Open 2026. Turneringen har to startdage – den anden i dag fredag kl. 18.45 – og man kan købe sig ind til en gennemsnit stack (som vi kender det fra MPT, DM, Nordic, DPT etc.) lørdag, hvor turneringen starter kl. 16.00.

Flotte tal

Der var 60 pladser i udbud fra start, hvilket er samtlige pokerborde på kasinoet i Odense. Ikke alle pladser blev fyldt helt op, så der var ikke udsolgt, men stadigvæk flotte tal.

47 unikke spillere havde købt sig ind for de 650 kr. turneringen kostede på dag 1A. Man starter med 5.000 i stacken. I de første fire levels kan man lave unlimited rebuys for blot 100 kr. Gør man det får man 1.000 chips.

Der vil altså være spillere som bare køber en masse rebuys for at øge stacken og få så mange chips som overhovedet muligt i starten af turneringen. Det var der i hvert fald mange som gjorde, for antallet af rebuys stak helt af med 399 stk. i alt. Det bragte præmiepuljen op på 63.400 kr. indtil videre.

Efter den første pause, så spilles der “normal” turneringspoker frem mod et gennemsnit på 40.000 chips, hvilket er præcis det antal chips man får, hvis man køber sig ind på dag 2 for 4.300 kr.

Mulighed for at akkumulere

Et koncept man normalt ikke ser ved pokerturneringer er, at ved denne turnering kan man akkumulere sine chips fra dag 1A og dag 1B. Derfor må der forventes at blive en del gengangere fra dagens flight 1A til dag 1B, da de kan få sig en betydelig fordel, fremfor dem som ikke vælger at spille begge dage.

Et skud på en præmiepulje

Dansk Poker vover pelsen og gætter på, at O´Town Spring Open 2026 ender med samlet præmiepulje på 180.000 kr. og cirka 45 spillere på dag 2 (inkl. re-entry), hvor man kan lave late-reg/re-entry de første to levels á 45 minutter.

Et forsigtigt bud er, at lige under ti spillere kommer i pengene og der er omkring 40.000 kr. til nr. 1. Men det er svært at vide med sikkerhed og hæng os venligst ikke op på de tal. Vi håber selvfølgelig på det bedste og en god turnering.

To hænder fra dag 1A

Vi fangede to hænder fra dagens spil. Den første var en 3-vejs all-in, hvor Claus Frydenlund kalder to shortstacks med 88, men boardet vil det anderledes og de deler alle efter et vildt runout:

All-in preflop: 77 vs. 88 vs. 33 på A222A board

Kasper Christoffersen er blevet short og skubber med AQ og bliver kaldt af Claus Frydenlund med 77. De rammer begge floppet, men så kommer turn:

All-in preflop: 77 vs. AQ på AQ7QT board

Hvem er videre?

Der er indtil videre syv spillere der har købt sig ind til dag 2 – disse står på listen med præcis 40.000 i chips. Der var 14 spillere som gik videre, da der røg et par stykker, heriblandt Rune Jeppesen, da der blev kaldt sidste orbit. Den anden som røg var Ole “Bondemanden” Andersen, der løb JJ ind i AA i blindbattle. Derved endte average stack på dag 1A på 45.000.

O´Town Spring Open 2026 – dag 1A – NLH-turnering – Startstack 5.000 – Buyin 650 kr. (500 kr. + 150 kr.)

Totale entries: 445 stk. (47 unikke og 399 rebuys)

Præmiepulje efter dag 1A: 63.400 kr.

Spillere videre til dag 2: 14 stk.

PlaceringNavnChipcount
1Jonas Hjortshøj79.000
2Claus F. Jensen71.500
3Kenneth Fanefjord69.000
4Michael Larsen68.500
5Steen Jensen68.000
6Dennis Kristensen62.000
7Kasper Kjær40.000
8Brian Sørensen40.000
9Kasper Klitgaard40.000
10Andreas Brendholdt40.000
11Kristian Lilliedal40.000
12Martin Qvist40.000
13Rune Jeppesen40.000
14Nikolai Alnor36.000
15Lars Juel35.000
16Claus Hansen28.000
17Daniel Thomsen27.000
18Søren Bøg26.000
19Bjarne R. Andersen25.500
20Heinz Serup24.000
21Kasper Christoffersen11.000

Dag 1B i aften kl. 18.45

Du kan nå at komme med til O´Town Spring Open 2026 stadigvæk. Der er pladser ledige til dag 1B, som spilles i aften fredag på Casino Odense kl. 18.45 – tilmeld dig her. Derudover er der muligheden for at købe sig ind på dag 2 – se her.

Alle billeder venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail