Der blev fulgt med i pokalkampen på Odense Stadion i håb om, at de lokale kunne lave sensationen og hente fire mål i årets returkamp i kvartfinalen mod De Hviie fra Aarhus. Det lykkedes ikke, men det gik til gengæld meget bedre ved filten, hvor alle pengene blev på fynske hænder.
Torsdag aften blev der spillet ugentlig turnering på Casino Odense med 30 spillere til start. Turneringen blev spillet som NLH med 600 kr. buy-in samt mulighed for 250 kr. rebuy og 250 kr. add-on. Spillerne foretog i alt 50 rebuys og 30 add-ons, hvilket sendte præmiepuljen op på 32.396 kr.

30 spillere til start
Efter masser af action i rebuy-perioden faldt tempoet en smule, men da de store blinds begyndte at indhente de mindre stacks, blev der igen satset, og flere røg ud i slemme setups. Spillerne faldt dermed fra i en lind strøm. Første bord blev lukket kl. 21.30, og finalebordet var på plads omkring kl. 23.
Finalebord
Finalebordet bestod af følgende ti spillere:
- Poul Bjerre-Jacobsen
- Poul Strøyer
- Nicklas Buchgraitz
- Adam Larsen
- Claus Hansen
- Peter Therkelsen
- Kanokpol “KC” Chaisrihar
- Nikolai Aalborg
- Lars Broholm
- Bjarne Andersen
Herfra trak turneringen ud, og der gik omkring en time, før den første spiller måtte forlade finalebordet. Aftenen blev først afsluttet kl. 02.05.
Trøsteboblepræmie
Med fem spillere tilbage blev der indgået en aftale om en trøsteboblepulje på i alt 1.400 kr. Kort efter røg Peter Therkelsen ud som nummer fem og modtog dermed trøsteboblepræmien.
Herefter tog Claus Hansen fjerdepladsen og modtog 4.536 kr., mens Adam Larsen sikrede sig tredjepladsen til 5.831 kr.
Heads-up
Heads-up blev spillet mellem Poul Bjerre-Jacobsen og Nicklas Buchgraitz. Poul sad med en klar chiplead, og selvom Nicklas formåede at doble én enkelt gang, faldt afgørelsen kort efter. Poul skubbede fra knappen med 66, Nicklas kaldte med A2 suited, men uden hjælp fra boardet.

66 vs. A2o
Dermed sikrede Poul Bjerre-Jacobsen sig sejren og førstepræmien på 12.958 kr., mens Nicklas Buchgraitz tog andenpladsen og 9.071 kr.

Poul Bjerre-Jacobsen og Nicklas Buchgraitz
Torsdagsturnering – NLH rebuy/add-on – startstack 10.000 chips – buy-in 600 kr.
Totale entries: 80 stk. (30 unikke, 50 rebuys og 30 add-ons)
Præmiepulje: 32.396 kr.
Placering nr. 1: Poul Bjerre-Jacobsen – 12.958 kr.
Placering nr. 2: Nicklas Buchgraitz – 9.071 kr.
Placering nr. 3: Adam Larsen – 5.831 kr.
Placering nr. 4: Claus Hansen – 4.536 kr.
Bubbleboy: Peter Therkelsen – 1.400 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste gang der bliver spillet poker på Casino Odense er lørdag den 13. december 2025 kl. 18.45.
Buy-in er 520 kr. (250 kr. rebuy / 250 kr. add-on). Tilmelding kan ske på Casino Odenses hjemmeside her.
Ranglisten er opdateret, og der er kommet en ny mand i front. Claus Hansen har overtaget førstepladsen og skubbet Rune Jeppesen ned fra den foreløbige top. Den opdaterede rangliste kan ses her.

Claus “Vinmanden” Hansen ny mand i front.
Billederne venligst udlånt af Casino Odense.



