De store onlineserier er ved at finde sin afslutning. Vi er ikke helt færdige endnu og i dagens opfølgning på de online resultater fra mandag den 29. september 2025, vil vi prøve at skabe et samlet overblik over danskernes flotte præstationer og resultater.
WCOOP på PokerStars, Millions online på Danske Spil Poker og XL Autumn på 888poker er næsten færdige. Der mangler blot de sidste finaledage, som spilles i dag tirsdag og i morgen onsdag.
Dansk Poker prøver i denne artikel at følge op på, hvordan det gik for danskerne mandag, hvor der blev spillet en del dag 2 events, men også nogle afsluttende events i de ovenstående serier.
Det har været nogle flotte serier med danske øjne, men vi vil meget gerne slutte af med titler. Så vi krydser og håber.
Vi starter på Danske Spil Poker i dag, hvor det var en dansker, der trak den største bounty i den store Main Event.
Danske Spil Poker – mandag
Oliver Wenzell Gamble trak den store $32.500 bounty i $530 Millions Online Main Event Mystery Bounty med $400.000 garanteret. Faktisk er turneringen ikke slut endnu og de sidste otte spillere skal spille finalebord i aften kl. 22.05 dansk tid. Vi starter lige med Oliver, der altså blev nr. 66 i turneringen, men sammenlagt vinder $33.196. Oliver fik altså kun én eneste bounty i turneringen, men det var den helt rigtige, da det var den største der fandtes. Stort tillykke!
Mange andre danskere trak fine bounties i turneringen – ikke mindst Dansk Poker ambassadør, Fehim Hajdari, der både trak den tredje største på $15.000 og yderligere en $5.000. Sammenlagt har Fehim trukket $24.106 i bounties og ikke nok med det. Fehim ligger nr. 4 ud af de otte spillere tilbage på finalebordet og kan vinde flere bounties og måske nappe førstepræmien på $34.194.
Dennis Friis Andreasen er også på finalebordet sammen med Fehim. Dennis har vundet $1.175 i bounties indtil videre, men ligger bedre placeret som nr. 2. Det skal nok blive rigtigt spændende i aften.

Årets Talent ved Dansk Poker Awards, Oscar Sørensen, er videre til dag 3 (finaledagen) i $55 Millions Online Mini Main Event Mystery Bounty med $125.000 garanteret. Oscar ligger nr. 9 ud af 13 spillere. Oliver W. Gamble ligger nr. 3 i samme turnering og har indtil videre trukket $3.127 i bounties. Der er $9.353 til vinderen.

Der var dansk sejr til Dansk Poker ambassadør, Torben “Basse” Tvede Gøttler, i $109 Millions Online PLO 7-Max Mystery Bounty med $5.000 garanteret. Sejren gav Basse samlet $2.997.

Der var også en tredjeplads til Martin Wendt i $320 Millions Online 8-max PKO med $15.000 garanteret. Samlet vinder Martin $1.391.

Der var kun danske sekundære placeringer i PLO Main Eventet, men i den “billige” version var der dansk vinder. Det var Kim Boye Larsen, der i $33 Millions Online PLO Mini Main Event Mystery Bounty med $15.000 garanteret bliver nr. 1 og vinder samlet $2.175.

PokerStars – mandag
Vi starter med Martin “Imbajimbaa” Dam der var chipleader længe i $10.300 WCOOP PLO 6-Max World Championship of PLO med $500.000 garanteret. Dansk Poker fulgte med en del af aftenen og det var tydeligt at Martin og Pascal “Pass_72” Lefrancois var i mange store battles. Det efterlod Imbajimbaa som nr. 6 ud af de sidste syv spillere på finalebordet, der spilles i aften kl. 18.30. Turneringen føres af Gruffodd “d.apollo777” Jones og alle er sikret $25.592.

Der var desværre ingen danskere at finde i $10.300 Main Event i år – Daniel “Starwins” Petersen lå syg derhjemme og fik ikke spillet mere end én enkelt turnering på GGpoker udenfor stream.
Der var dog et fint antal danskere i den næststørste Main Event: $1.050 WCOOP NLH Main Event med $3 millioner garanteret. Her blev dag 2 (ud af fire dage) spillet i går og vi har én dansker tilbage. EzBirdie ligger 51 ud af 80 og sikret $4.570.

I low-versionen af denne: $109 WCOOP NLH Main Event med $2 millioner garanteret har vi også kun én dansker tilbage. Det er Pked2edge der ligger 94 ud af 158 spillere. Alle er sikret $1.250, men mon ikke de har øjnene på de $212.827 i førstepræmie?

Der er flere danskere i $109 WCOOP PLO 6-Max Main Event med $150.000 garanteret. Der er tre danskere tilbage, som ligger trip, trap, træsko (nr. 4, 5 og 6) i tabellen. Alle er sikret $821. Danskerne er boyka.dk, santalove040 og Dooppe.

I den store phase-turnering: $109 WCOOP PKO med $1 million garanteret har vi én dansker tilbage. Det er robert-debel, der ligger 26 ud af 36.

Af turneringer der blev afsluttet i går kan vi blandt andet nævne Fehim “rbh4970” Hajdari, der blev nr. 8 i $530 WCOOP Sunday Kickoff med $225.000 garanteret. Fehim lå ellers top-3 længe, men må nøjes med $5.424.

Der var også et flot dansk resultat i $55 WCOOP NLH Turbo Mystery Bounty Main Event 2nd Chance med $200.000 garanteret. Samlet vinder starplayeren hele $8.630. Flot resultat i en $55 turnering.

Andre danske resultater på PokerStars mandag


888poker – mandag
I den store $250 XL Autumn Main Event Mystery Bounty med $500.000 garanteret har vi stadigvæk én dansker tilbage. Det er Frederik “Dvingminator” Dvinge. Frederik ligger 7 ud af otte spillere og er sikret $5.672. Turneringens dag 3 er finaledagen og bliver vist på 888poker.tv i aften kl. 20.00.
Christian “chrisfrimodt” Frimodt lå godt til som chipleader inden dag 2, men må nøjes med samlet $3.766 på en 31. plads. Der var også sekundære placering til Poelsetyv og morewater.

I miniudgaven $25 Mystery Bounty Mini Event med $100.000 garanteret blev Roundr007 nr. 4 og vinder samlet $2.186.

Vi fandt også en dansk sejr i $11 Daily Gems Mystery Bounty med $10.000 garanteret. Det var MBaskerville, der samlet vinder $787.

Slutteligt så blev Missya22 nr. 2 i $22 Daily Gems Mystery Bounty med $11.000 garanteret. Samlet vinder danskeren $1.180.