Dansk Poker har kigget lobby igennem hos 888poker, Danske Spil Poker og PokerStars denne mandag formiddag og kan berette, at det går stadigvæk glimrende for danskerne online.
Der er sommerferie og det er tydeligt, at flere danskere har valgt at benytte lejligheden til at spille onlinetours – specielt på Danske Spil Poker, hvor der virkelig var mange flotte danske resultater i går søndag den 28. juni 2026.
Specielt var der et flot resultat fra en af Odenses bedste Christoffer Munk. Oprindeligt, da vi oprettede artiklen, troede vi også at Andreas Brendholdt (en anden af Odenses dygtige pokerspillere), havde lavet et stort resultat, men det skulle vise sig at være en anden med næsten samme nick.
Der var dog også andre der fik noget godt med hjem fra søndagens spil.
Vi starter på Danske Spil Poker i dag.
Danske Spil Poker – søndag
Det var første mulighed for at vinde DM-billetter i går. Hele 158 entries endte den €109 store DM kvalifikationssatellit med at få. Der var ti garanterede 4.500 kr. billetter, men hele 26 spillere endte med at vinde deres første DM-billet i år. Tillykke til jer.

Christoffer “Chrinopoli” Munk er god til det med 4-kort PLO. Det er der vist ingen tvivl om. I går vandt han en af de dyrere events: $525 Sunday Omaholic Bounty HR med $40.000 garanteret. Sejren gav samlet $13.065. Stort tillykke.

AAndyPokerPro, som ikke er Andreas Brendholdt, havde en flot 2. plads og samlet $6.847 i $66 Sunday Super Six Bounty Turbo med $85.000 garanteret. Tillykke.

Der var også dansk sejr til Happystyle i $108 Bounty Hunters Sunday Hyper Special med $35.000 garanteret. Sejren gav samlet $5.270. Stærkt!

I søndagsflagskibets dyre udgave: $525 Bounty Hunters HR Main Event med $1 million garanteret blev Hulbanan nr. 31 og vandt samlet $4.643.

$556 blev det til for Shaboz i $215 Omaholic Bounty Warm-Up med $15.000 garanteret.

I $44 Bounty Hunters Sunday Forty Stack med $150.000 garanteret vandt Semas369 samlet $2.102 på en 9. plads.

Det blev samlet til $1.281 til C Laika på en 8. plads i $150 Bounty Hunters Sunday Special med $45.000 garanteret,

I $25 Mini Grand Prix med $100.000 garanteret blev YbNb04 nr. 9 og vandt $1.525.

Breckmann1955 fra Færøerne vandt $3.417 på en 5. plads i $25 Sunday Monster Stack med $60.000 garanteret.

Cionz vinder samlet $644 på en 5. plads i $32 Sunday Omaholic Bounty med $10.000 garanteret.

888poker – søndag
Gert “koygusto888” Plougstrup er på finalebordet og skal spille dag 2 i aften i søndagsflagskibet $109 Mystery Main Event med $100.000 garanteret. Kom så Gert!

Der var en flot 2. plads til Dok1969 i $55 Sunday Mystery Bounty med $20.000 garanteret. Samlet endte præmien på $1.668.

Der var dansk på 2. pladsen og 3. pladsen i $8,80 Sunday Mystery Bounty med $4.000 garanteret. Det var Callitnow, der blev nr. 2 og vandt samlet $1.212, mens FeldWebel94 blev nr. 3 og vandt samlet $307.

PokerStars – søndag
Dansk Poker gætter på, at denne søndag var den resultatmæssigt dårligste onlinesøndag på PokerStars nogensinde. Sjældent har vi ledt så længe efter danske resultater.
Bedst var kirklarsen85 i $109 Sunday Fenomeno med $25.000 garanteret. 5. pladsen gav $1.495.

Og det var det eneste resultat værd at nævne for danskerne. Trist på en ellers god onlinesøndag.


