Flot fremmøde søndag til Online DM

Online DM: Jan “Highlander” Christoffersen vinder $4.336 i Highrolleren

På Danske Spil Poker bliver der disse dage spillet turneringsserien Online DM 2025. I går søndag var den sidste mulighed for at være med om Danmarksmesterskabet i online poker, da der blev afviklet den $162 store NLH 8-max Main Event. Præmiesummen var garanteret med $40.000 og hvis de på Danske Spil Poker har været en smule nervøse om den blev nået, så var det ubegrundet bekymringer, for med en samlet præmiesum efter dag 1A og dag 1B på $84.000 blev den oprindelige præmiesum mere end doblet.

Dansk Poker prøver at danne et overblik over søndagens resultater, men også kigge fremad mod i aften, hvor det hele skal afgøres i “finaledagen” af Online DM. Når alle events er færdigspillet skal vinderne af samtlige events spille om Pokerturen til Las Vegas i Tournament of Champions. Denne “freeroll” finale spilles næste søndag – den 13. april kl. 19.00.

Der var 253 entries i Main Event dag 1A og 307 entries på dag 1B i går søndag. Det giver en totalt på 560 entries. Af de 307 entries i går gik 46 videre til dag 2. Det var SJ_StationU, der fik samlet flest chips med en total på 1.537.822.

Foto: Danske Spil Poker

I Online DM Main Event Mini dag 1B var der 172 entries og det var HANSIGLOB der endte med fleste chips med 1.663.321. Flere kendte danske pokerspillere var at spotte blandt de resterende 25 spillere. Bl.a. GTOmaChiNe, som er Fehim Hajdari.

Foto: Danske Spil Poker

Highlander vinder Highrolleren og $4.336

Jan “Highlander” Christoffersen, der spiller under HIGHlanderJC på Danske Spil Poker, er den glade vinder af $320 Highroller PKO 6-max turneringen med $10.000 garanteret. Der var 46 entries og det gav en samlet præmiepulje på $13.800. Jan var shortstack længe på finalebordet, der var fyldt med dygtige danske pokerspillere. En af dem var Dvingminator, som er Frederik Dvinge Pedersen. Frederik endte på en 3. plads til samlet $1.756.

Dansk Poker fangede Jan Christoffersen til en formiddags snak, som mandag efter frokost vel er for en online pokerspiller.

Dansk Poker: Hej Jan. Stort tillykke med sejren i går. Den var nice. Virkelig flot comeback på det finalebord.

Highlander: “Tak tak. Ja fint med lidt comeback efter at være total kortdød de første orbits på finalebordet. I øvrigt var det pænt højt niveau hele highrolleren”.

Dansk Poker: Ja, det var godt nok nogle store navne du var oppe imod – men den gamle Highlander kan stadigvæk?

Highlander: “Ja, mig kan de sgu ikke intimidere med deres GTO, Solvers, VPIP, SPR og hvad ved jeg 😛“.

Dansk Poker: Haha. Havde du ellers noget spændende at fortælle om turneringen?

Highlander: “Jeg vandt jo adgang ved at vinde $33 kvalen til highrolleren og ingen rebuy i Highrolleren. Så det kan lade sig gøre for en billigere pris!! Havde nu planer om re-entry, hvis jeg bustede. Det var også derfor, at jeg tog jeg chancen i en af de allerførste hænder, hvor jeg åbner med

8D4D

Small blind 3better med sine

6H6C

Jeg betaler og floppet kommer

7H6D5S

Check fra 6erne – jeg better – ham check-raiser og vi ender all-in og jeg holder hjem. Det var en lækker start og også sjovt at lade de andre vide, at jeg kan spille andet end GTO hænder”.

Jan slutter af med at rose Danske Spil Poker for opsætning af disse forskellige events og de gode strukturer. Han fortæller, at han har kvalificeret sig videre til dag 2 i alle events man kan, selvom det holdt hårdt, da han først på søndagens flights lykkedes i Main Event og i Phase Mystery Bounty turneringen.

Dansk Poker: Vi ses i aften

Highlander: “Ja, glæder mig til mere pokerkrig i aften mod landets fineste GTO-krigere”.

Foto: Privatbillede af Jan “Highlander” Christoffersen

Foto: Danske Spil Poker

Ti bounties i Turboen

I $22 PKO Turbo 6-max turneringen med $2.000 garanteret var der 198 spillere til start. Det gav en samlet præmiesum på $3.960. Vinderen blev Ghggggg, der dominerede finalebordet og tog sig af de fleste bounties. Samlet blev det til 10 bounties og en præmie totalt på $734.

Foto: Danske Spil Poker

Kommende turneringer mandag:

Vi tager lige dag 2 turneringerne først. Her kan vi berette, at der var samlet 545 entries i $22 Mystery Bounty Phase turneringerne (flights hver dag fra torsdag til søndag). Den store dag 2 finale starter kl. 20.00 og har 81 spillere tilbage. Præmier og Mystery Bounties bliver offentliggjort ved turneringens start. Samlet endte præmiesummen på $10.900, som er over dobbelt så meget som de $5.000 garanteret. Lightfarm fører med 2.199.405 chips og ligger godt til at kunne nuppe nogle Mystery Bounties, når turneringen starter i aften.

Foto: Danske Spil Poker

Flotte præmier i Main Event

I Main Event er der, som sagt, 76 spillere tilbage. Præmierne er oppe og førstepladsen kan kalde sig Danmarksmester og være $14.793 rigere. Alle på finalebordet tjener over $1.000, så flotte præmier i år. Det er dx_xb der fører samlet set – med 1.754.935 chips.

Foto: Danske Spil Poker

$7.260 samlet præmiesum er flot i en $22 turnering

I Minien er der 54 spillere tilbage ud af de 363 entries til start i de to flights. Turneringen føres af Markus1241 med 1.955.435 chips og vinderen af turneringen kan tage $1.342 med hjem og en titel som “Mini Danmarksmester”.

Foto: Danske Spil Poker

PLO Main Events på programmet mandag

Udover de ovennævnte dag 2 turneringer, så er der Online DM PLO Main Events 6-max på programmet mandag. Det er en $109 med $6.000 garanteret og en $22 Mini med $2.000 garanteret. De starter kl. 19.00, hvorfor Twich streamet med Danske Spil Poker starter der.

Derudover sluttes det af med sidste mulighed for at komme med i Tournament of Champions kl. 21.00 i en $22 PKO Hyper 6-max turnering med $2.000 garanteret.

Skærmbillede fra Danske Spil Poker:

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail