Danmarksmester 2025. Det har en klang ved sig, som vi virkelig godt kan lide her på Dansk Poker. Der er ikke mange der kan kalde sig Danmarksmester i online poker. Nu er chancen der igen for at få den eftertragtet titel. Årets udgave af Online DM starter nemlig allerede i næste uge på Danske Spil Poker, der har afholdt Online DM på deres platform i en del år nu.
Dansk Poker har forsøgt at skabe sig et overblik over den kommende uges Online DM på Danske Spil Poker. Vi skrev en artikel om kvalifikations satellitterne man kunne spille og vinde adgang til $162 Main Event samt $109 Mystery Bounty turneringen. Disse satellitter kører stadigvæk denne uge ud og i starten af næste uge – helt frem til starten på Online DM, der er præcis om en uge fra nu, torsdag den 3. april 2025.
Efter Online DM er startet vil der frem til den 7. april stadigvæk køre satellitter til de kommende Online DM-events, så der vil være rigeligt med muligheder for at kvalle sig billigt.
Basse med Pokerturen to gange
En af de helt store gulerødder ved at vinde et Online DM-event er, at man kan få adgang til en speciel turnering, hvor man kan få plads i Danske Spils Pokers Pokerturen, der igen i år går til Las Vegas i oktober måned. Vi tænkte derfor her på Dansk Poker, at vi da skal lave et interview med én, der har vundet sådan en rejsepakke hele to gange, nemlig Torben “Basse” Tvede Gøttler, Danmarksmesteren fra 2023.

Torben Basse Tvede Gøttler til MPT
Dansk Poker: Hej Basse. Du vandt jo Pokerturen til Las Vegas to gange. Hvad synes du om den tur?
Basse: “Det er en pisse hyggelig tur, hvor man får hygget med nogle andre pokerinteresseret og så er Vegas jo bare for fedt et sted”.
Dansk Poker: Kan du fortælle lidt om din oplevelse omkring programmet?
Basse: “Ja, første gang var der forholdsvis meget fri leg, hvilket var fint nok. Sidste år var der planlagt en del flere aktiviteter, hvor vi lavede noget sammen. F.eks. var vi på helikoptertur, hvilket var super fedt. Vi var også på den der Top Golf driving range, hvor man står i etager. Det var sjovt og vi fik burger, pomfritter, øl og vand. Rigtigt hyggeligt. Afslutningsvis så var der begge år en fælles middag på Paris”.
Dansk Poker: Hvor meget poker er der på programmet?
Basse: “Det er lidt op til én selv. Tiden er måske ikke til den store flerdags turnering, men cashgames og noget én dags sit & go eller turbo turnering kan sagtens planlægges ind. Man bestemmer lidt selv, hvad man vil ift. pokeren.
Dansk Poker: Hvor blev I indlogeret?
Basse: “Vi boede på Horseshoe begge år. Det var helt perfekt”.
Dansk Poker: Hvornår ser vi dig næste gang Basse?
Basse: “Jeg spiller Nordic Open på Casino Copenhagen til maj, da jeg for første gang i lang tid har prioriteret det over karnevalet i Aalborg. Næste turnering er dog Easter Tour på Casino Munkebjerg, hvor vi alle kommer ned. Det bliver min turnering i år”.
Dansk Poker: Der er jo Online DM næste uge. Skal du spille med?
Basse: “Ja, selvfølgelig skal jeg spille. Jeg har lavet to billetter via kvallerne, trods jeg ikke har haft så meget tid til dem. Det kunne være sjovt at være Danmarksmester live og online.
Dansk Poker: Vi er nysgerrige; hvordan er det egentlig at være Danmarksmester?
Basse: “Det er faktisk et svært spørgsmål. Det er selvfølgelig fedt, men samtidigt ved jeg jo godt, at jeg ikke var den bedste pokerspiller til DM det år. Jeg føler nogle gange fra sportens verden, at for at man kan kalde sig Danmarksmester, så skal man være den bedste. Og det kan man ikke rigtigt sige i poker på samme måde. Men jeg havde en rigtig god turnering, hvor jeg tog de rigtige beslutninger og spillede det bedste jeg nogensinde har spillet. Jeg var skam også heldig i flere spots og når jeg f.eks. var all-in med damerne mod AK, så holdt damerne, hvor jeg måske tidligere ikke har kunne vinde et sådan flip i en stor turnering. Alt flaskede sig og jeg fik også udnyttet min bedste pokerskill, som er at læse folk. Jeg har en god fornemmelse om folk har den eller ej og det kan man bruge til meget”.
Tak til Basse for en hurtig snak. Vi ser frem til at se ham spille til Online DM, som man kan se hele programmet for herunder.
Selve programmet – få overblikket her





Herunder en samlet oversigt fra Danske Spil Poker. Du kan også læse mere på deres hjemmeside her.

Foto: Danske Spil Poker Lobby
Populært livestream er tilbage
Som de mange andre år, hvor Danske Spil Poker har afholdt Online DM, så bliver der igen i år mulighed for at følge med i turneringsserien på Youtube og Twitch, hvor Danske Spil Poker kører deres populære livestream. Der bliver streamet fra kl. 19.30 på åbningsdagen torsdag den 3. april samt lørdag den 5. april kl. 19.30, søndag den 6. april kl. 19.30 og finaledagen mandag den 7. april med start kl. 19.00, da PLO Main Eventet starter der.
Pokerturen til Las Vegas 7. til 14. oktober 2025
Online DM kører altså fra torsdag den 3. april til mandag den 7. april, men der vil også blive afholdt et “Tournament of Champions” søndag den 13. april, som er for alle vinderne af de i alt ti events. I Tournaments of Champions er der en rejsepakke til Las Vegas med Pokerturen og Danske Spil Poker til vinderen, som har en værdi af 30.000 kr. Læs mere om Pokerturen her.

Artikelfoto: Danske Spil Poker