Tæt på noget helt stort men så alligevel langt fra - dog med én enkelt dansk sejr

Online mandag: Stolpe ud for danskerne

Søndag var en overmiddel online danskerdag – mandag “not so much” desværre. Vi har dog alligevel fundet et par fine danske resultater.

Forventningerne er høje når vi starter PC’en op for at lede efter danske onlineresultater. Normalt indfries de forventninger uden problemer – for resultaterne har været pænt gode hele året.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

Lige i går, mandag den 10. august 2026, var det dog desværre stolpe ud for de danske onlinegrindere. I de tre dag 2-events, hvor der var danskere med, gik det desværre langt fra godt. Ingen finaleborde og ingen helt store resultater.

Selv Alexander “AlexKP!” Petersen, der lå som chipleader i den store PLO Mystery Bounty Main Event på Danske Spil Poker, måtte takke med en pænt skuffende placering langt fra finalebordet og med under $1.000 samlet cashes.

Helt skidt var det dog ikke. Vi har samlet de bedste resultater her.

Danske Spil Poker – mandag

Som nævnt var det ikke nogen specielt god finaledag i $215 PLO Mystery Bounty Main Event med $1 million garanteret. Turneringen nåede 6.561 entries, hvilket absolut er godkendt og en præmiepulje på $1.297.766. Imponerende.

Det var dog skidt med danske topresultater. Nflming blev bedste dansker som nr. 43 til samlet $1.995.

Vi fandt dog heldigvis en dansk onlinesejr. De var Citybois1922 der vandt $2.078 i $30 Daily Special med $7.500 garanteret. Tillykke.

Vi fandt RobbieFowler i $54 PLO Secret KO Mystery Bounty med $75.000 garanteret. Her blev det til en 6. plads og samlet $1.654.

PokerStars – mandag

Det var dag 2 i WCOOP Bootcamp: $75 NLH Mystery Sunday Special med $300.000 garanteret. Her havde vi tre danskere videre til finaledagen, hvor Marialea sluttede bedst som nr. 15 til samlet $2.619.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail