Hapuna Matarte, YbNb04, stortri, Daniel Petersen og Martin Dam scorer stort

Online søndag: Kæmpe resultater til danskerne

Mens DM i poker allerede er startet og vi i dag er gået ind i den spændende DM-uge, så foregår der stadigvæk en masse online, som vi selvfølgelig stadigvæk dækker her på Dansk Poker. I går, søndag den 30. august, var også sidste mulighed for at kvalle til DM via online kvalifikationssatellitten på Danske Spil Poker.

MicroMillions kører videre på PokerStars og Danske Spil Poker har WSOP Online. Der er rigeligt at rapportere derfra, men inden vi gør det bliver vi lige nødt til at kommentere på 888poker situationen.

Reklame, Morsø Maling

Søndagsresultaterne bliver præsenteret i samarbejde med Morsø Maling (levering i hele landet).

De kører ikke med nogle specielle kampagner eller serier i øjeblikket og de fleste garantier har taget et dyk. Heriblandt det store søndagsflagsskibsturnering $109 Sunday Mystery Bounty Main Event, som i flere år havde en garanti på $100.000 og nogle fine præmier. Turneringen har også haft dag 2 med finalebord, som blev livestreamet af 888poker.tv, der havde to eksperter i studiet.

I dag er garantien blot $80.000, hvilket er en naturlig udvikling med faldende antal spillere – specielt i sommerperioden under f.eks. WSOP og EPT Barcelona, hvor mange normale online grindere også er afsted.

Noget vi har lagt mærke til på Dansk Poker er, at antallet af danskere på sitet er faldet betydeligt efter Danske Spil Poker er kommet på GGPoker-klienten. Om det er den direkte årsag kender vi ikke – men det vil give god mening.

Reelt set er det lidt synd – for konkurrence er sundt og 888poker er faktisk et fedt site med en overmiddel software. Desuden var de firstmovers på Mystery Bounty-turneringer.

Vi håber, at der sker noget snart, så sitet ikke helt må give op. Det skal blive spændende at følge med i helt sikkert.

Når det er sagt, så kan vi starte dagens onlineresultater med at fortælle, at der desværre ikke er et eneste nævneværdigt dansk resultat på 888poker søndag. Det største cash vi fandt var på $469 i netop Mystery Bounty Main Event.

Så vi hopper videre til Danske Spil Poker.

Danske Spil Poker – søndag

Der var 308 entries i den absolut sidste online kvalifikationssatellit til DM i poker. Det betød, at der var 51 DM-tickets á 4.500 kr. på spil, hvilket minder meget om sidste uge. Super flotte tal og tillykke til alle vinderne. Det ligner en ny rekord i samlet antal DM-tickets vundet via Danske Spil Poker i år, men vi må vente til vi får de officielle tal.

Der var masser af flotte resultater søndag. Største præmie endte hos Hapuna Matarte, der i WSOP Online Bracelet event #10: $1.000 Five-Card PLO med en endelig præmiepulje på $717.250 endte på en flot 5. plads til €34.081. Stort tillykke og tæt på et WSOP-bracelet til danskeren.

Der var to andre danskere i pengene i den turnering. Det var moggeKING, der blev nr. 41 til $3.596 og sevenout som nr. 91 til $2.194.

Danske YbNb04, der tidligere har lavet imponerende resultater på DSP, blev nr. 3 efter en 3-vejs ICM-deal, hvor gevinsten endte på flotte $19.723 i $50 The Weekender med $250.000 garanteret. Stort tillykke herfra og imponerende resultat for blot $50.

Det blev også til en imponerende sejr til stortri i WSOP Online: $15 Bounty Hunters Freezeout med $100.000 garanteret. Der var 9.107 entries, og danskerens samlet præmie endte samlet på $8.000. Stort tillykke 🇩🇰

Daniel Petersen var selvfølgelig også på spil søndag, hvor vi fandt et $3.230 cash som nr. 4 i WSOP HR: $525 Hyper Turbo Bounty med $40.000 garanteret.

Danmarks måske største PLO-stjerne er Martin Dam. Han blev nr. 10 til $21.063 i WSOP HR: $10.000 PLO Sunday Super HR med $500.000 garanteret.

The Fifth Ideal blev nr. 5 til $1.798 i $30 Sunday Special med $30.000 garanteret.

Mood5000 blev nr. 7 til samlet $1.369 trods næsten ingen bounties i WSOP Online: $54 Hyper Turbo Bounty med $75.000 garanteret.

Der var en 8. plads og samlet $1.891 til BlindRaise77 i WSOP Online: $25 Mini HEATER Bounty Turbo med $100.000 garanteret.

Endnu en 8. plads – denne gang til Crespo28, der samlet vandt $1.945 i $54 Bounty Hunters Sunday Encore med $60.000 garanteret.

Der var Yahoooooooo på en 6. plads til samlet $1.261 i $88 Bounty Hunters Deepstack Turbo med $20.000 garanteret.

Slutteligt blev det til en 4. plads og $1.253 til 7Coldstack7 i $25 PLO Sunday Monster Stack med $20.000 garanteret.

PokerStars – søndag

På Stars spilles der som nævnt MicroMillions disse dage, men WCOOP er lige om hjørnet og det store Sunday Million jubilæum spilles på søndag den 6. september.

Inden da kan vi fortælle om DongKong, der ligger 5 ud af 45 i $75 NLH Sunday Special PKO med $250.000 garanteret.

Hele $5.070 vandt bartholin8 efter en heads-up deal i $33 Mini Sunday Supersonic 6-Max Hyper Turbo med $30.000 garanteret. Tillykke.

Det blev til en 4. plads og $1.567 til kirklarsen85 i $109 Sunday Kickoff med $15.000 garanteret.

Scand1n4vi4N blev nr. 5 og vandt samlet $1.035 i $55 Mystery Express 6-Max Hyper Turbo med $12.000 garanteret.

Andre resultater på PokerStars søndag
Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail