Her på Dansk Poker har vi haft travlt i starten med at bringe nyheder, men også interessante artikler til jer. Nedenfor kan I læse om Royal Casino i Aarhus, der tilbyder såvel cashgame som turneringer. God fornøjelse.

Artikelfoto: Royal Casino Aarhus
At spille poker på Royalen i Aarhus bringer med garanti mange gode minder tilbage til danske pokerspillere.
Kasinoet med den klassiske indretning lige i centrum af Aarhus har gennem tiden lagt borde til mange både cashgames og turneringer, bl.a. den traditionsrige påsketurnering.
I morgen afholder kasinoet så den første af februar måneds onsdagsturneringer, oplyser de på deres hjemmeside.
Royal Casino tilbyder to forskellige buy-ins: enten 1.100 kr. eller 600 kr.
Den første onsdag i måneden afholdes der en stor turnering med et buy-in på 1.100 kr. (1.000 kr. + 100 kr.), mens de øvrige onsdage har et buy-in på 600 kr. (500 kr. + 100 kr.) og begge turneringsformater spilles med re-entry og add-on muligheder.
Spil allerede med i morgen
I morgen, onsdag d. 5. februar, er det den populære 1.100 kr. ugeturnering, hvor der er plads til 30 deltagere. I skrivende stund er der 23 pladser tilbage, men det går hurtigt, så hvis man vil være med skal man nok ikke vente for længe.
Du skal tilmelde dig senest kl. 18.00 på turneringsdagen for at få 2.000 ekstra turneringschips i din startstack.
Turneringen starter kl. 19.00.

Artikelfoto: Royal Casino Aarhus
Royal Casino i Aarhus har en rangliste, hvor der den 23. august 2025 vil blive spillet en freeroll-finale i en sit & go for Top-10 på ranglisten. Derfor er rangliste point vigtige, så hvis man vil være med i det ræs bør man ikke glemme muligheden i morgen for at hente vigtige point. Læs mere om ranglisten og hvad man kan vinde her.
Cashgame spilles senere om aftenen

Artikelfoto: Royal Casino Aarhus
Hvis dine esser bliver knækket tidligt i turneringen, er der også mulighed for at spille cashgame efterfølgende.
Typisk starter cashgame spillet op omkring kl. 20.30. Spillet er sædvanligvis Texas Hold´em med blinds 20 kr./50 kr. med et minimums buyin på 1.000 kr. Der spilles med ubegrænset straddle til og med knappen. Læs mere om Royal Casino cashgame her.
Om onsdagen startes der et cashgame bord op ligeså snart der bliver et ledigt fra turneringen. Det er et meget populært spil og du kan risikere at havne på venteliste, hvis du venter for lang tid.

Artikel foto: Royal Casino Aarhus