Turneringen sluttede i en intens duel

Op og ned i dramatisk heads-up på Casino Odense

Der var både tempo, hygge og masser af rebuy-action, da 30 spillere tog plads i pokerkælderen på Casino Odense. Aftenens turnering samlede et stærkt felt med både mange regulars og friske ansigter – og fælles for dem alle var ambitionen om at få en god start på den nye rangliste.

Med et udsolgt felt blev tempoet højt fra første hånd, og spillerne lagde ingen fingre imellem – de kunne jo bare foretage et rebuy. Hele 33 rebuys og 28 add-ons blev det til, og dermed voksede præmiepuljen til flotte 17.199 kr.

De mange rebuys skabte en livlig og aggressiv startfase med hyppige all-ins og masser af action. Da rebuy-perioden sluttede, faldt tempoet en smule, og spillet tog en mere kontrolleret og taktisk drejning – præcis som man kender det, når det er freezeout.

Der var udsolgt denne tirsdag aften

Dagens finalebord

Én efter én måtte spillerne sige farvel. Bord tre blev lukket, og billedet fortsatte, lige indtil der blot var ti spillere tilbage og finalebordet klar.

På finalebordet måtte først Kevin Christensen forlade finalebordet som nummer ti, efterfulgt af Sebastian Broholm på niendepladsen, Mogens Adriansen som nummer otte, inden Claus Frydenlund Jensen sagde farvel på syvendepladsen.

De sidste seks var nu snublende tæt på at ramme pengene. Desværre for Oliver Christiansen måtte han give fortabt som sekser.

Trøsteboblepræmie – ja tak

De sidste fem blev herefter enige om at lave en trøsteboblepræmie, som kort efter gik til sidste års ranglistevinder Nikolai Alnor, som kunne trøste sig med 800 kr. og indehaver af titlen som bobleboy et par dage.

Spillet blev lidt mere afslappet, alle var sikret penge og Martin Skytte sikrede sig fjerdepladsen til 2.207 kr., mens Ole Andersen tog tredjepladsen og kunne indkassere 2.896 kr.

Heads-up drama og deal

Efter Bondemandens exit var scenen sat til et intenst heads-up opgør mellem Rune Jeppesen og Harald Schultz. Der blev indledt en dialog om en ICM-deal, men Harald ønskede sig mere end Rune kunne acceptere. I stedet måtte de to sidste i kamp igen og lade kortene tale.

Kort efter kom første store konfrontation: Rune åbnede fra knappen, Harald gik all-in og fik et snap kald af Rune.
Rune vender A9, mens Harald viser AK. En nier i vinduet, og Harald er efterladt med krummer, hvis ikke der kommer en konge på turn eller river.

AK vs. A9

Afgørelsen lå lige om hjørnet, men Harald ville det anderledes. Han vandt de næste to all-ins og splittede den tredje.
Fælles for alle tre hænder var, at Rune var foran, men Harald ramte bedst – og langsomt begyndte kampen at tippe igen.

Da de endnu engang fik alle chips i midten, sad Harald denne gang med den bedste hånd. Selvom Rune samlede flere outs op undervejs, holdt Harald stand og udlignede stacksene.

Herefter blev parterne enige om at slutte for i aften og dele præmiepuljen lige over. Dermed kunne Rune Jeppesen (tv) og Harald Schultz (th) hver indkassere 5.648 kr. efter et dramatisk og svingende heads-up opgør.

De to vindere efter den heftige dyst

Tirsdags Poker Rebuy – startstack 10.000 – buyin 300 kr. (230 kr. + 70 kr.)

Præmiepulje: 17.199 kr.

Totale entries: 63 stk. (30 unikke, 33 rebuys og 28 add-ons)

Placering nr. 1: Rune Jeppesen – 5.648 kr. (Chop-deal)

Placering nr. 2: Harald Schultz – 5.648 kr. (Chop-deal)

Placering nr. 3: Ole Andersen – 2.896 kr.

Placering nr. 4: Martin Skytte – 2.207 kr.

Bubbleboy: Nikolai Alnor Christensen – 800 kr.

Tillykke til vinderne.

Næste gang der spilles på Casino Odense er i morgen torsdag den 2. oktober kl. 18.45, hvor den står på 1.000 kr. Deepstack med 30.000 i startstack. Re-entry er mulig indtil første pause. For 50 kr. kan man købe 5.000 ekstra chips, inden man spiller første hånd. De 50 kr. går til tronc/drikkepenge.

For yderligere information og tilmelding gå til Casino Odenses hjemmeside.

Ranglistestillingen kan ses her.

Alle billeder er venligst udlånt af Casino Odense.

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail