På skærmen fulgte man med i kvartfinalen mod Frankrig, hvor Danmark aldrig rigtig fandt niveauet. Ved pokerbordene var billedet helt anderledes, for her blev der leveret markant bedre spil gennem hele aftenen. Onsdagens deltagere præsterede ganske enkelt på et højere niveau end det, der blev vist i Rotterdam.
På Casino Marienlyst havde 17 spillere fundet vej til den ugentlige 1.150 kr. NLH-turnering. Rebuy-perioden bød på 10 re-entries, hvilket løftede den samlede præmiepulje til 25.920 kr.
Finalebordet
Efter pausen skulle de to borde reduceres til blot ti spillere. I takt med at blinds steg, faldt deltagerantallet, og kl. 22.30 var de klar til finalebordet.
Trøsteboblepræmie
Finalebordet var nu blevet halveret, og spillerne nærmede sig med hastige skridt tidspunktet, hvor pengene skulle fordeles. Omkring midnat blev den femtesidste spiller sendt på railen, og de sidste fire blev hurtigt enige om at tilføje en trøsteboblepræmie på 2.000 kr., så alle tilbageværende spillere var sikret en udbetaling.
Tarek Hleihel endte kort efter aftalens indgåelse som nummer fire og tager dermed titlen som trøsteboblen den kommende uge samt 2.000 kr. med sig hjem til julegaverne.
Top 3
Efter at trøstboblen var sprunget, skulle de store penge fordeles. Lars Rugholm blev næste mand ude og kunne for sin indsats hæve 4.684 kr. i kassen.
De to sidste spillere var herefter Tue og Holger, og afgørelsen faldt i en klassisk all-in preflop, hvor kongerne holdt mod firerne og lukkede turneringen. Tue Sørensen fik på andenpladsen til 7.794 kr., mens Holger kunne indkassere 11.442 kr. for sejren.

Afgørelsen KK vs. 44
Onsdagsturnering – Texas Hold’em NL – 15.000 startstack – 1.150 kr. buy-in (1.000 kr. + 150 kr.)
Totale entries: 27 stk. (17 unikke + 10 re-entries)
Samlet præmiesum: 25.920 kr.
Placering nr. 1: Holger – 11.442 kr.
Placering nr. 2: Tue Sørensen – 7.794 kr.
Placering nr. 3: Lars Rugholm – 4.684 kr.
Bubbleboy: Tarek Hleihel – 2.000 kr.
Tillykke til vinderne!
Næste gang der spilles livepoker på Casino Marienlyst er onsdag den 17. december kl. 19.30, hvor der igen står en hyggelig ugeturnering på programmet med et buy-in på 1.150 kr. (1.000 kr. + 150 kr.). Tilmelding via Casino Marienlysts hjemmeside her.

Billederne er venligst udlånt af Casino Marienlyst.



