Såvel den interne undersøgelse fra ACR Poker (America Cards Room), som Patrick “Pads” Leonards dissekering af 1.371 hænder har vist sig til Nacho Barberos fordel, og der er ingen beviser for, at han har brugt RTA (Real Time Assistance), mens han spillede turneringens flagskib “The Venom” i sidste uge.
Vi delte historien i går mandag på Dansk Poker efter pokerspillere og fans havde kritiseret Barbero for hans mangel på fornuft og specielt kritiseret ACR på sociale medier for deres håndtering af sagen.
Som vi delte i vores nyhed, som du kan læse her, endte Patrick Leonard, der reelt set er CoinPoker ambassadør og derved ambassadør for et konkurrent-site, med at undersøge præcist hvad der er foregået, og om det kunne bevises om Nacho Barbero egentlig havde snydt, eller om han blot havde været skødesløs, som han selv havde forklaret.
“Pads”, der er kendt for at være en af verdens allerbedste onlinespillere, har længe været stor fortaler for at gøre det enten umuligt at åbne en pokersoftware samtidigt med en Solver som f.eks. GTO-Wizard eller lave et form for delay, så Solveren ikke kan give dig et svar før efter 5-6 minutter på store turneringsdage.
Hvad er status i dag?
Vi føler, at vi skylder jer læsere en afslutning på historien, som her til aften virker til at være faldet til ro. “Pads” deltog i den populære Online-stream show “Solve for Why” – Only Friends Podcast med Matt Berkey (du kan se showet her) tirsdag aften og fik forklaret situationen som han ser den og resultaterne af hans undersøgelser.


Patrick “Pads” Leonard på “Solve For Why” tirsdag den 4. februar 2025
Han forklarede tydeligt, at der var lang tid mellem søgningerne (op til 5 timer) og ikke 4-5 minutter, som en der ville snyde og tjekke hænder og spots måske ville gøre. Derudover, så havde Nacho på ingen måde spillet som Linus Loeliger (en af verdens bedste GTO-spillere) og nærmest så langt fra GTO, som man kunne komme. Det var ret tydeligt, at Nacho Barberos spillestil online er som den er live, hvor han spiller ekstremt exploitable med en helt speciel stil, en stil han også spillede i den turnering.
Derfor så mente “Pads” ikke at Nacho havde snydt, hvilket en intern undersøgelse fra ACR ligeså havde kommet frem til.

Caitlin danser og charmer med pigerne
I skal til sidst på ingen måde snydes for en video, som Caitlin Comeskey, der er PokerStars pro og som har vundet flere priser for hendes supersjove reels/memes/shorts og blogs. Hun lavede en sjov video, hvor hun har klædt sig ud som Nacho Barbero og spiller ham i en slags sketch, hvor hun kommer med en undskyldning. Skal ses (tryk på billedet herunder for at se videoen):

Dansk Poker følger sagen helt til dørs, hvis der kommer flere ting frem. Men umiddelbart ser vi den som lukket og håber at denne sag, ligesom de andre der indeholder RTA, kan være med til at få en god og sund diskussion i pokermiljøet omkring hvordan onlineudbydere fremover skal håndtere RTA, og om man f.eks. i nogle situationer enten helt ikke skal kunne spille på et pokersite, mens man bruger et Solver-værktøj som GTO-Wizard eller om der skal komme et form for delay.
Artikelfoto: Triton Poker