Spændende nyt fra Casino Copenhagen

Positivt nyt fra CC: Torsdagsturneringer og cashgame udbud

Det er efterhånden snart en måned siden der var DPT 2026 på Casino Copenhagen. Siden har der været stille på turneringsfronten – indtil i dag, hvor kasinoet har været ude med en pressemeddelelse.

Det er vist ingen hemmelighed, at Casino Copenhagen har haft udfordringer med at få nok pokerdealere til at dække deres turneringer og cashgame. Derfor har de også forsøgt sig med to gange dealerskoler, som nu har produceret nok dealere – heriblandt syv nye friske dealere fra træningsskolen, der kan starte i denne weekend.

Arkivfoto: Det er her i Casino Copenhagens pokerroom, at der skal spilles ugeturneringer og cashgames

Torsdagsturneringer

Til at starte med betyder det, at kasinoet vil tilbyde ugentlige torsdagsturneringer fra uge 9 (næste uge). Turneringerne starter kl. 19.00 og er en 950 kr. NLH-turnering med ét re-entry mulighed og med late-reg de første fire levels.

Levels er 20 minutter og startstacken er på 15.000. Blinds starter med 50/100 – så 150 big blinds. Der er ingen ante på før på level 4, hvor blinds heddder 200/400/400. Så køber man sig ind eller laver re-entry i afslutningen af re-entry perioden har man stadigvæk tæt på 40 big blinds, hvilket er ganske pænt.

Se hele strukturen her (struktur 2).

Casino Copenhagen starter med at åbne op for 20 pladser – hvis der er større interesse, så er kasinoet interesseret i at åbne op for et bord mere. “Vi må se, hvor det tager os hen” står der i pressemeddelelsen, så kom ind og støt op omkring turneringerne, så er der en god chance for endnu flere pladser og større turnering.

Se mere/tilmeld dig til den første turnering den 26. februar kl. 19.00 her.

Cashgame fra uge 11

Fra mandag den 9. marts vil der i uge 11 bliver ændret i kasinoets cashgame udbud. Der vil derfra dagligt i alle ugens dage fra kl. 20.00 være to borde åbne. Et med 20 kr./20 kr. blinds og et med 20 kr./50 kr. blinds. Begge NLH. Efterfølgende borde vil blive afgjort afhængig af ventelisten.

Læs mere om kasinoets cashgame, hvor man nemt kan tilmelde sig via PokerLens app’en.

Ud fra hvad vi kan læse i ovenstående meddelelse fra Casino Copenhagen, så er det tydeligt, at de prøver at tilbyde et mere alsidigt produkt og har lyttet til deres gæster, der bl.a. har ønsket såvel re-entry mulighed i turneringerne samt et billigere cashgamebord.

Dansk Poker vil skrive fra resultaterne i turneringerne ugentligt og lave statistik på disse. Samtidigt vil vi sende resultaterne til Hendon Mob, som vi gør for alle kasinoernes resultaterne i alle turneringer såvel ugentlige som større serier.

Foto: Casino Copenhagen

Læs også

Nyheder direkte i indbakken? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Få besked om store nyheder, tilbud og andet på mail